Klubtøj 2017

Kære medlemmer af Galten CK

Til 2017 sæsonen skal vi have nyt design på vores klubtøj. Vi har nu i 3 sæsoner kørt i det samme design, og med de samme sponsorer. Vi har genforhandlet de fleste sponsoraftaler og fået nogle nye til, så vores nye klubtøj kommer til at se således ud:

Tøjet bliver stadig leveret fra Egedesø og er i mærket Alé, som vi har kørt i de sidste 2 sæsoner. Alé cykeltøjet bliver produceret i Italien og er i en rigtig god kvalitet. Alle cykel bukserne har pude med gel i.


http://aleteam.dk/
 
Prøveperiode:
Vi har aftalt med Søren fra FriBikeShop Galten, at I kan prøve tøjet hos ham fra mandag d. 5/12 til og med søndag d. 18/12. Han har prøve tøj hængende i alle størrelser og modeller som vi udbyder.

Bestilling:
I skal medbringe den vedhæftede bestillingsseddel når I prøver tøjet. Bestillingssedlen skal udfyldes og afleveres til FriBikeShop senest søndag d. 18/12.

Klubtilskud:
Klubben yder 20 % i rabat i forhold til kostpriser, så de priser I finder på bestillingssedlerne er jeres pris minus 20 % i forhold til klubbens indkøbspris. Derudover yder klubben kun ved denne første bestillingsrunde, et ekstraordinært tilskud ved indlevering af det gamle klubtøj. Man kan indlevere maks 4 dele og klubben giver et tilskud pr. del a 200 kr. Altså maks 800 kr. i rabat/tilskud. Udover tilskuddet for det gamle tøj, så yder klubben et ekstra tilskud til alle klubbens 2017 kaptajner på 200 kr. Det indleverede tøj skal være af sidste design, så det gælder kun tøj fra Giordana/Alé. Det indleverede tøj medbringes ved udlevering af det nye. Nærmere info følger.

Betaling:
Efter bestillingsdeadlinen d. 18/12, vil I modtage en ordrebekræftelse fra klubben pr. mail på jeres ordre, og på den vil der fremgå en betalingsfrist. Det er derfor meget vigtigt, at I påfører jeres email adresse, medlemsnr., navn og mobilnr. på bestillingslisten. Vi kan først bestille når alle har betalt - så betal gerne så snart I har modtaget ordrebekræftelsen.

 

Levering:

Tøjet forventes leveret senest april 2017

Vi glæder os til, at byde klubbens medlemmer velkommen i det nye flotte klubtøj, og håber at klubbens medlemmer vil gøre brug af dette gode tilbud, så vi kan repræsenterer vores klub flot i den kommende sæson.


Mvh.
Bestyrelsen

Yderligere information