Holdinddeling

"Lige børn leger bedst"

Det er med dette gamle dansk ordsprog i baghovedet, at vi i Galten CK opdeler rytterne på forskellige hold. Det er målet for Galten CK, at I alle får en så god cykeloplevelse som overhovedet muligt. Vi inddeler jer i så homogene hold som muligt - fysisk og teknisk, så I alle hver især får en god tur, samtidig med at holdet som helhed også får en god tur. Det er en balanceakt, men vi gør vores bedste for at det skal lykkedes. Alle træningsture i Galten CK bliver planlagt og ledet af uddannede Kaptajner/trænere, der har ansvaret for at turene gennemføres på den mest sikre og bedst mulige måde – for jeres skyld og alle andre trafikanters.

Kaptajnen/træneren er overordnet ansvarlig for, at I alle på holdet cykler efter klubbens adfærdskodeks, men du er selv ansvarlig for din egen adfærd i forhold til klubbens adfærdskodeks:  

"Jeg kører ordentligt"

 

Ud fra din egen træningstilstand, dagsform, lyst og evner, skal du selv finde ud af, hvilket hold du vil køres på den pågældende dag. Er du i tvivl, så tag en snak med Kaptajnerne/trænerne.

Af hensyn til sikkerheden, forsøger vi at begrænse det enkelte hold til max. 15 - 16 ryttere. Er der flere ryttere til 1 hold, vil vi opdele dette hold yderligere i 2 mindre hold, der kører den samme tur, men med 200 - 300 m. afstand. Hold 2 bliver ledet af en frivillig Løjnant/hjælpetræner, der udelukkende  skal sikre, at hold 2 ikke kører for tæt på hold 1.

Vi opdeler jer i følgende hold.

M1 og M2

Vi deler deltagerne i 2 hold, hvis der er mere end 16 fremmødte ryttere til M1 og M2 holdene, eller der er relativ stor spredning styrkemæssigt mellem de fremmødte ryttere. Hvis der "kun" er ryttere til et hold, er det Kaptajnen/træneren på M2 med hjælp af Kaptajnen/træneren for M1.

 

På M1 og M2, er der primært fokus på, at alle ryttere får en hyggelig cykeltur. Afhængig af, hvor langt henne vi er på sæsonen, kører vi ca. 35 - 60 km., d.v.s. turene varer mellem 1½ - 2½ t. Hastigheden på turene vil afhænge af holdets sammensætning den pågældende dag. Vi tager hensyn til alle.
På turene, vil der være forskellige træningsøvelser, der er tilpasset det fysiske og tekniske niveau der er på holdet generelt. Der vil ikke være egentlige øvelser, der har til formål at "trimme" rytterne på dette hold til super cykelryttere, men alligevel vil øvelserne få pulsen op i "det røde felt" engang imellem, så hjertet og lungerne får lov at komme på overarbejde.

Rytterne på disse hold, ønsker primært at cykle nogle hyggelige cykelture og holde  formen fornuftigt vedlige.

M3

På dette hold, er der fokus på at få en hyggelig tur, men turen skal også byde på store cykelmæssige udfordringer. Turene må gerne være lange og krævende. Afhængig af tidspunktet på sæsonen, vil dette hold køre mellem 60  – 90 km., d.v.s. turene tager typisk mellem 2½ – 3½ t. På de enkelte ture, vil der i en vis udstrækning være egentlige træningsøvelser, der fokuserer på at forbedre rytterne fysisk og tekniks. Øvelserne vil hver gang få pulsen på i det røde felt hos rytterne, og de vil også ofte få lov til at mærke mælkesyren i benene.

Rytterne på dette hold træner typisk 2-3 gange om ugen og deltager typisk i en række motionsløb i Danmark på distancer omkring 100 - 120 km. Rytterne på dette hold har normalt cyklet en del år, og har opnået en god fysik og rutine i at cykle længere ture i en stor gruppe.

M4

På dette hold er der primært fokus på at komme ud og køre både langt og hurtigt, så det kræver både en rigtig god fysik og teknik at køre på dette hold. Der er ofte et udpræget konkurrenceelement indbygget i turene.

Afhængig af tidspunktet på sæsonen, kører holdet mellem 80 – 100+ km., d.v.s. turene tager mellem 3 - 4+ t. Der tale om egentlige træningsøvelser, både fysiske og tekniske, der har til hensigt at få rytterne i rigtig god form. Der vil være tale om skarp intervaltræning, spurtetræning, styrketræning og træning i viftekørsel og rulleskift under vanskelige forhold. Ofte med høj intensitet og hastighed.

Rytterne på dette niveau deltager eksempelvis i Grejsdal løbet på 200 km., motionsløb i bjergrigt terræn uden for Danmark, eksempelvis i Alperne.

Rytterne på dette hold, har normalt cyklet i adskillige sæsoner, og holder formen vedlige hele året igennem ved cykling på landevej om vinteren eller MTB.

 

Holdkørsel

Gode råd til sikker holdkørsel

Sikkerheden er vores højeste prioritet i Galten CK. Vi skal med alle midler undgå uheld på vores træningsture.

Det er ikke uden risiko at cykle sammen på store hold. Jo større hold, jo hurtigere vi cykler og jo tættere vi cykler sammen, jo større er risikoen for uheld. Derfor er det vigtigt, at alle medlemmer i Galten CK kender og accepterer reglerne for, hvordan vi cykler sammen. Samtidig er det også vigtigt, at alle medlemmer øver sig på at opnå de tekniske færdigheder der er nødvendige for at begå sig sikkert på et stort hold. 

Vi skal alle have sikker adfærd "ind på rygraden", så vi alle reagerer på den samme mest hensigtsmæssige måde når vi cykler sammen.

Cykling i Galten CK er en holdsport. Det betyder, at vi alle er afhængige af, hvordan den enkelte rytter opfører sig på holdet. Én enkelt rytter der ikke overholder de skrevne og uskrevne regler, kan medføre uheld der rammer andre på holdet. 

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du skal opføre dig på holdet, når du er ude at cykle sammen med Galten CK.

God læselyst.

Placer dig korrekt på vejen

Når vi cykler sammen på et større hold, kommer vi i sagens natur til at fylde en del på vejen. Ofte mere end vores medtrafikanter synes om. Selvom vi har loven på vores side når vi cykler 2 og 2 (paradekørsel), er vi ofte årsag til, at en del bilister synes vi alligevel fylder alt for meget.

Derfor er det vigtigt, at vi cykler så langt til højre på vejen som overhovedet muligt. Når vi så samtidig cykler "styr ved styr", fylder vi så lidt på vejen som vi overhovedet kan.

Når vi kører ligeud af vejen, er det ikke så svært at holde sig i højre side af vejen, men i forbindelse med venstresving, er der ofte en tendens til, at vi trækker til venstre på vejen - ud mod midten. Derved kommer vi til at fylde alt for meget - ofte hele vejen, og derved opstår der en en høj risiko for at blive ramt af modkørende biler, der af naturlige grunde ikke kan se os på grund af svinget. Det er vigtigt, at vi i disse tilfælde sørger for at køre igennem svinget, ved at holde os helt til højre på vejen - både de forreste og de bagerste. Vi skal holde vores bane i højre side af vejen gennem hele svinget.

Engang imellem er vejen smal, der er optrukkede linjer eller der er meget trafik. I disse tilfælde er vi "til væsentlig gene". Det betyder, at vi ikke længere har ret til at cykle 2 x 2. Derfor skal vi i disse situationer cykle 1 x 1 (på 1 række).

Vi skal altid tilpasse vores køreform og hastighed til de aktuelle forhold.

Vores sikkerhed kommer altid i første række. Det hjælper ikke at ligge på sygehuset og have ret.

Kommuniker og giv signaler i god tid

Klar og tydelig kommunikation og signalgivning frem og tilbage i gruppen, er en nødvendig forudsætnng for at cykle sikkert sammen. Derfor er det vigtigt, at alle bliver bekendte med, hvilke signaler der bliver givet på holdet, uanset om det gælder ”bagfra”, ”til venstre” eller ”grus" . Alle signaler skal med det samme gentages frem og tilbage på holdet, så alle kan høre, se og dermed forstå signalet. Signaler skal gives så tidligt som overhovedet muligt, så alle har mulighed for at reagere hensigtsmæssigt i den aktuelle situation.

Når Kaptajnen/Træneren giver et signal, og vedkommende f.eks. cykler bagerst på holdet, kan det være svært for Kaptajnen/Træneren at vurdere, om de forreste har hørt og forstået signalet f.eks. ”til venstre næste vej". Derfor er det et krav, at de 2 forreste straks markerer, ved at række venstre hånd op og samtidig råber "til venstre" for at markere og kvittere, at de har hørt og forstået signalet. 

De forreste ryttere har pligt til at gøre resten af holdet opmærksom på væsentlige og mulige farlige forhindringer, såsom parkerede biler, huller i vejen, sten på vejen, modkørende trafik osv.

Selvom det er de forreste og bagerste på holdet, der primært skal holde øje med trafikken og forhindringer, skal alle andre ryttere naturligvis selv hele tiden være 100% opmærksomme på hvad der sker, så alle cykler så forudseende som overhovedet muligt. Sikker cykling betyder, at vi skal bruge hovedet hele tiden og holde koncentrationen - fra start til slut.

Accelerer roligt og behersket

Alle accelerationer på holdet skal ske glidende og langsomt - aldrig i ryk. Det gælder, uanset om det er for at komme til 1. position eller det drejer sig om at lukke et hul til den forankørende. Tænk hele tiden på, at der cykler en anden rytter lige bag ved dig, og at vedkommende er 100% afhængig af den måde du cykler på. Undgå at skrue tempoet op når du cykler fra 2. til 1. position på holdet. Det gælder om at holde et jævnt tempo på holdet, så vi undgår unødvendige opbremsninger og accelerationer.

Hvis der pludselig opstår et hul foran dig, så luk det stille og roligt. Undgå pludselige accelerationer der skaber et nyt hul bagved dig. Det kan naturligvis ikke undgås, at der opstår huller på holdet i forbindelse med sving, ved lysreguleringer, op af bakker, nedkørsler osv., men her gælder det om at samle holdet igen ved at de forreste cykler lidt langsommere, og de bagerste jævnt og glidende cykler op til de forreste.

Hold et jævnt tempo og pedaltråd

En af nøglerne til sikker cykling på holdet er et jævnt tempo med konstant og glidende pedaltråd. På den måde, undgår vi pludselige temposkift, og derved undgår vi også unødvendige opbremsninger. Træd med en ensartet jævn pedalrytme når du cykler frem til forreste position, og hold rytmen og farten, når du kommer ud i vinden, indtil du igen trækker ind og giver plads til den næste.

Hold jævnt tempo ved stående kørsel

En af mest farlige situationer på et hold opstår, når en rytter pludselig rejser sig op på cyklen. Den bagvedkørende oplever typisk, at den forankørende lige pludselig står stille eller nærmest cykler baglæns et kort øjeblik. Når du skal rejse dig op, så træd lige et par hurtige omgange i pedalerne så du får lidt ekstra fart på cyklen, INDEN du rejser dig op. Vær opmærksom på, at du ikke cykler ind i den forankørende. Det er meget generende for de bagvedkørende,  hvis en rytter foran i stående position ”hugger” frem og tilbage. Sørg for at cykle med et jævnt tråd når du står op, og undgå samtidig at "vugge fra side til side", så du ikke er til fare for vedkommende ved siden af dig.

Roter roligt, hold afstand og hold din plads

Uanset om vi cykler på 1 eller 2 rækker, skal vi sørge for en glidende og sikkert rotation af de forankørende. Den inderste række tager lidt af farten, og den forreste rytter i den yderste række trækker ind foran og holder sin hastighed.

Når vi f.eks. kører paradekørsel, er det vigtigt, at vi holder vores bane og ikke fortager pludselige baneskift. Hold den afstand til den forankørende, som du føler dig tryg ved, f.eks. 20 - 40 cm. Sørg for at cykle lige bagved den forankørendes hjul - kør i hjulsporet, og IKKE oppe på siden af vedkommende. Hvis du gør det, er der en meget stor risiko for styrt.

Hvis der er meget vind, roterer vi oftere, d.v.s. der tages føringer af f.eks. 2-300 metes længde. Hvis der ikke er så meget vind, kan vi tage længere føringer.

Vis hensyn til de svageste

Når vi cykler sammen, skal det foregå, så alle på holdet kan følge med, d.v.s. alle ryttere tager hensyn til dem der har de "dårligste ben" netop den dag. De ryttere, der ikke har så mange kræfter den pågældende dag, tager kun korte og få føringer. Ved paradekørsel, hvor alle på skift kommer til at tage føringer, skal de svageste ryttere relativt hurtigt trække ind til højre i 1. position, og derved tage en kort føring.
Efter sving, skal der accelereres stille og roligt, for ikke at "sprænge" holdet og derved lægge yderligere pres på de svageste på holdet. 

Tag medansvar - hjælp hinanden til at blive dygtigere

Cykling i Galten CK er en holdsport. Vi cykler sammen som hold og vi hjælper hinanden som hold.

Det er legalt og meget vigtigt, at de mest erfarne og dygtige ryttere hjælper de mere uerfarne ryttere, således eventuelle fejl undgås. Vi skal på en pæn måde fortælle hinanden, at f.eks. den sidste hårde nedbremsning ikke var så smart eller at vedkommende accelerer for kraftigt i sine føringer. Væsentlige og risikofyldte fejl skal påpeges og korrigeres med det samme. Kun på den måde bliver vi bedre til at cykle sammen. Usikker og urutineret kørsel en sikkerhedsrisiko for os alle. Derfor er det vigtigt, at vi alle tager et medansvar for at hjælpe hinanden til at blive dygtigere.

Rollefordeling

For at sikre en så god og sikker træningstur som muligt, vil der til hvert hold være en ansvarlig Kaptajn/Træner, der har det overordnede ansvar for turens planlægning og gennemførelsen.

Der påhviler dog alle ryttere et INDIVIDUELT og KOLLEKTIVT ansvar for, at turen gennemføres så sikkert og så smidigt som overhovedet muligt. Derfor er det vigtigt, at alle ryttere KENDER, ACCEPTERER og LØSER de opgaver der er i forbindelse med hver enkelt træningstur.

Kaptajn/Træner

  • Kaptajnen/Træneren er holdets leder og er ansvarlig for hele turens planlæggelse, gennemførelse og hele holdets adfærd under turen.
  • Kaptajnen/Træneren skal sikre, at alle kører efter de forudsætninger der er defineret for det pågældende hold, f.eks turens længde, hastighed, opvarmning og  træningspas.
  • Kaptajnen/Træneren møder op i god tid før start og orienterer om turen indhold, hvor turen går hen og hvor lang tid turen forventes at tage.
  • Bliver en Kaptajn/Træner forhindret i at møde, skal vedkommende sikre, at der er en afløser.
  • Kaptajnen/Træneren skal sikre, at alle på holdet får det maksimale ud af træningen.
  • Kaptajnen/Træneren skal sikre, at alle rytterne på holdet følger klubbens adfærdskodeks og at holdet fungerer socialt sammen.
  • Kaptajnen/Træneren kan og skal påpege uhensigtsmæssig cykeladfærd, og KAN og SKAL give anvisninger på, hvilken adfærd der ønskes. 
  • Kaptajnen/Træneren styrer træningen undervejs ud fra de overordnede rammer i Galten CK's Træningskonceptet.
  • Kaptajnen/Træneren sørger for indlæggelse af træningspas på turen og efterfølgende opsamling.
  • Kaptajnen/Træneren skal sikre, at alle starter samtidig fra Galten Hallen, og at alle slutter samtidig ved Galten Hallen.
  • Kaptajnen/Træneren foretager sammen med holdet, en avaluering af turen, når holdet er kommet samlet til Galten Hallen.

Rytter

  • Den enkelte rytter skal sikre sig, at vedkommende vælger det rette hold at træne med den pågældende dag. Det påhviler den enkelte rytter et stort eget ansvar for, at være relastisk i forhold at vurdere sine egne cykelmæssige evner den pågældende dag. Det er ikke altid, at evne og lyst stemmer overns med hinanden.
  • Den enkelte rytter SKAL altid uden tøven og med øjeblikkelige accept følge Kaptajnens/Trænerens anvisninger.
  • Den enkelte rytter skal aktivt medvirke til, at nye medlemmer føler sig velkomne i klubben og får den korrekte støtte og opbakning til at lære god cykeladfærd.
  • Alle ryttere skal sikre god og rettidig kommunikation. Alle de givne kommandoer skal gentages"frem og tilbage" gennem holdet, så alle ved hvornår der skal drejes, standses o.s.v.
  • Ønsker en rytter at forlade holdet ude på turen, skal Kaptajnen/Træneren informeres forinden. 
  • Ryttere der ikke følger Kaptajnen/Trænerens anvisninger gentagne gange, kan få besked på at forlade holdet og fortsætte turen alene.
  • Ved defekt, f.eks. punktering, skal der ydes hjælp af andre ryttere. 2 mand hjælper vedkommende  der har en defekt.
  • Ved defekt skal Kaptajnen/Træneren straks orienteres. Kaptajne/Træneren beslutter, hvordan turen efterfølgende skal fortsætte.

Signalgivning

Klar og tydelig signalgivning er nøglen til sikker kørsel

Sikkerheden er altid i fokus når vi cykler i Galten CK. Vi tænker

       SIKKERHED – SIKKERHED – SIKKERHED

ind i alle de træningsture vi gennemfører, og i alle de øvelser vi udfører undervejs.

Derfor er det nødvendigt, at ALLE klubbens medlemmer

  • lærer signalerne at kende
  • accepterer og respekterer at signalerne SKAL afgives
  • afgiver de nødvendige signaler som påkræves i situationen

Alle i Galten CK skal reagerer ensartet på samtlige signaler.

Der er 2 typer signaler

1. Orientering

Orienteringssignaler fortæller holdet, at der kan være fare på færde, f.eks. ”FORFRA” (der kommer en bil forfra) eller ”HUL” (der er et hul i vejen), og at rytterne skal være meget opmærksomme på en specifik ting eller hændelse. Typisk vil disse orienteringssignaler komme fra de forreste eller bagerste på holdet. 

2. Kommandoer

Kommandosignaler fortæller holdet, at nu skal det ændre adfærd, f.eks. ”PÅ EN RÆKKE” (alle trækker ind på én række så hurtigt som muligt), ”HØJRE” (holdet skal dreje til højre ved næste vej). Typisk vil disse kommandosignaler komme fra Kaptajnen/Træneren eller fra de forreste på holdet. 

OBS OBS OBS OBS

Alle signaler skal, så vidt det er muligt og relevant, afgives både VERBALT og VISUELT. Det betyder, at der skal RÅBES og MARKERES samtidig, så alle har muligheden for enten at HØRE og/eller SE signalet. Helst begge dele.

Alle signaler skal gentages af rytterne med det samme FREM og TILBAGE på holdet, så alle bliver orienteret rettidigt.

Alle på holdet er ansvarlige for, at afgivne signaler bliver GENTAGET og EFTERLEVET.

De forreste er holdets ØJNE og ØRER fremadrettet, og er ansvarlige for, at afgive de nødvendige og korrekte signaler rettidigt på ting eller hændelser der er foran holdet.

De bagerste er holdets ØJNE og ØRER bagudrettet, og er ansvarlige for, at afgive de nødvendige og korrekte signaler rettidigt på ting eller hændelser der er bagved holdet.

Når Kaptajnen/Træneren afgiver et signal f.eks. ”VENSTRE - NÆSTE GANG” og vedkommende f.eks. cykler bagerst, kan det være svært for Kaptajnen/Træneren at vurdere, om alle på holdet har HØRT og FORSTÅET signalet.  Derfor skal signalet gentages op igennem holdet med det samme, og de 2 forreste skal straks række venstre hånd i vejret, så de markerer, at de har både HØRT og FORSTÅET signalet. Samtidig skal de gentage signalet mundtligt som kvittering til de nærmeste, at signalet er HØRT og FORSTÅET.

Der skal kun afgives de nødvendige signaler. Hvis holdet cykler på en bred landevej med midterstriber, er det ikke nødvendigt at signalere ”FORFRA”, hvis den bil der kommer forfra ikke vurderes at udgøre en risiko.

Det samme gælder, hvis der ligger lidt grus og småsten på vejen, på et tidspunkt, hvor holdet cykler ligeud. Så er det ikke nødvendigt at signalere ”GRUS” eller ”STEN”.

Signaler skal ikke give unødvendig uro på holdet.

1. Orienteringssignaler

"HUL I MIDTEN"

Det betyder, at hullet er imellem de 2 rækker ved f.eks. paradekørsel. Det vil betyde, at de efterfølgende ryttere kan høre hvor hullet er, samtidig med at der bliver peget på midten. Den inderste række, den længst ind imod midten af vejen, skal hurtigt trække til venstre, og den yderste række, den længst ud mod rabatten, skal hurtigt trække til højre.

"HUL - VENSTRE"

Det betyder, at hullet er til venstre for holdet, d.v.s. på venstre side af den inderste række. Den inderste række skal hurtigt trække til højre samtidig med, at den yderste række gør det samme..

"HUL - HØJRE"

Det betyder, at hullet er til højre for holdet, d.v.s. på højre side af den yderste række. Den yderste række skal hurtigt trække lidt til venstre samtidig med, at den inderste række gør det samme..

”FORFRA”

Det betyder, at holdet skal være opmærksom på et køretøj nærmer sig FORFRA. Holdet skal fortsætte med at køre på samme måde, men skal trække lidt tættere sammen. 

”BAGFRA”

Det betyder, at holdet skal være opmærksom på et køretøj nærmer sig BAGFRA. Holdet skal fortsætte med at køre på samme måde, men skal trække lidt tættere sammen.

”FRI”

Hvis holdet skal passere et vejkryds eller i det hele taget krydse en vej, er det vigtigt, at der bliver kigget grundigt efter både forrest og bagerst i gruppen. Når holdet kan passere vejen, råbes der ”FRI”, hvorefter alle krydser vejen. Ved meget trafikkerede veje, kan vi komme ud for, at vi skal krydse vejen i mindre hold.

”SE OP”

Det betyder, at holdet skal være opmærksom på en forhindring forfra, der kan være til fare for holdet. Det kan være en indsnævring af vejen eller en holdende bil. Der råbes f.eks. ”SE OP - TIL HØJRE”. Samtidig kan der markere med et klap på højre balle og derefter vise med højre hånd, at holdet skal trække lidt ud. Signalet skal gentages ned igennem holdet. 

”GRUS”

Det betyder, at der ligger grus på vejen. Der råbes ”GRUS”, og samtidig markeres med højre eller venstre hånd til hvilken side der ligger grus. Der foretages en fejende bevægelse med flad hånd.

”STEN”

Det betyder, at der ligger sten på vejen. Der råbes ”STEN”, og samtidig markeres med højre eller venstre hånd, til hvilken side der ligger sten. Pegefingeren peger i den retning stenen er.

"SIDSTE"

I forbindelse med rulleskifte, er det hensigtsmæssigt, at den sidste rytter der trækker ud for at køre fremad i den "hurtigere" række, ved passage af den nye sidste rytter i den "langsomme" række, siger SIDSTE til denne rytter, Det er for at sikre rettidig reaktion i kæden og at der ikke opstår huller i kæden.

"DER ER PLADS"

Ved skift i den forreste del af holdet ved f.eks. paradekørsel, ved rulleskifte eller alle skal ind på én linje, er det hensigtsmæssigt, hvis der bliver sagt "DER ER PLADS", således den rytter der er ved at trække ind foran, får besked om at han/hun er tilstrækkelig foran, og nu uden problemer kan trække helt ind foran. 

2. Kommandosignaler

”PARADEKØRSEL”

Det betyder, at holdet skal ændre køreform til PARADEKØRSEL.

”PÅ EN LINJE”

Hvis der kommer et stort køretøj forfra, vejen bliver så smal, at vi er til væentlig gene for andre trafikkanter, eller der evt. bagfra kommer en bil der gerne vil overhale, skal der råbes "PÅ ÈN LINJE". Det betyder, at gruppen skal ind på én lang linje, ved at de 2 rækker flettes sammen som en lynlås. 

”RULLESKIFT”

Det betyder, at holdet skal ændre køreform, således der foretages RULLESKIFT.

”MED URET”

Ved rulleskifte og vinden kommer ind fra højre, kan Kaptajnen/træneren kommandere ”MED URET”, således rotationen forgår på den optimale måde i forhold til vinden.

”MOD URET”

Ved rulleskifte og vinden kommer ind fra venstre, kan Kaptajnen/træneren kommandere ”MOD URET”, således rotationen forgår på den optimale måde i forhold til vinden.

”HOLD TIL HØJRE”

I forbindelse med at der f.eks. kommer en bil, enten forfra eller bagfra, kan der kommanderes ”HOLD TIL HØJRE”. Det betyder, at holdet skal trække lidt længere ind til højre på vejen, så vi fylder lidt mindre. Der skiftes IKKE køreform, med mindre Kaptajnen/træneren kommandere det.

”VENSTRE”

Det betyder, at holdet skal dreje til VENSTRE. Signalet kan udbygges med ”VENSTRE – EFTER HUSET”, eller en anden nærmere præcis angivelse af, hvor holdet skal dreje. Som kvittering på at signalet er hørt og forstået, er det obligatorisk for de forreste i gruppen, at række venstre arm ud til venstre.

”HØJRE”

Det betyder, at holdet skal dreje til HØJRE. Signalet kan udbygges med ”HØJRE – EFTER HUSET”, eller en anden nærmere præcis angivelse af, hvor holdet skal dreje. Som kvittering på at signalet er hørt og forstået, er det obligatorisk for de forreste i gruppen, at række højre arm ud til højre.

”LIGE OVER”

Det betyder, at holdet skal fortsætte LIGE OVER, f.eks. i forbindelse med et vejkryds eller i en rundkørsel.

”2 NED”

Hvis farten på holdet er for høj, kan der f.eks. råbes ”2 NED”. Det betyder, at farten på holdet skal sættes ned med ca. 2 km/t, fra f.eks. 30 km/t til 28 km/t. Farten skal sættes ned stille og roligt. De forreste fortsætter med at cykle, med træder lidt langsommere, så farten gradvis sænkes. Ingen pludselige opbremsninger!

”3 OP”

Hvis farten på holdet skal sættes lidt op, kan der f.eks. råbes ”3 OP”. Det betyder, at de forreste på holdet stille og roligt skal sætte farten op fra f.eks. 30 km/t til 33 km/t. Ingen pludselige accelerationer.

”OPSAMLING”

Hvis der er spredning på holdet kan der råbes ”OPSAMLING”. Det betyder umiddelbart, at tempoet skal sættes lidt ned på holdet, således de bagerste kan komme op til holdet. Når tempoet skal sættes ned, skal dette ske gradvist over en lidt længere strækning. Ingen pludselige opbremsninger.
Hvis der f.eks. råbes ”OPSAMLING PÅ TOPPEN”, betyder det, at alle skal standse på toppen af bakken og vente på de sidste. Kaptajnen/træneren siger til, når holdet skal starte igen.

”DEFEKT”

Hvis der sker en punktering eller anden defekt i gruppen, råbes ”DEFEKT”. Det betyder, at alle i gruppen stille og roligt tager farten af cyklerne, stopper og orienterer sig om hvad der er sket. Kaptajnen/træneren beslutter hvornår og hvordan gruppen fortsætter.

"STOPPER”

Hvis holdet skal stoppe helt op ved et vejkryds eller ved defekt, skal dette signaliseres i god tid. Der råbes ”STOPPER”, og samtidig rækker de 2 forreste den ene hånd i vejret, så alle kan se at der stoppes.

”VI STARTER”

Hvis holdet har været standset, sætter Kaptajnen/træneren holdet i gang ved at råbe ”VI STARTER”.

Træningskoncept

Formålet med vores træningskoncept er, at fastlægge nogle generelle og overordnede rammer for vores træningsaktiviteter i Galten CK. Træningskonceptet sikrer, at der er høj kvalitet i alle vores træningsture, således vi bliver bedre og dygtigere cykelryttere, både fysisk og teknisk.

For at skabe variation i træningen, og samtidig give mulighed for at at skifte hold, afhængig af dagsformen, varierer træningstemaet for de enkelte hold henover ugen. 

Dag\Hold M1 M2 M3 M4
Tirsdag Teknisk/tur Fysisktur Teknisk/tur Fysisktur
Torsdag Fysisktur Teknisk/tur Fysisktur Teknisk/tur
Søndag Længde Længde Længde Længde

Træningskonceptet er opbygget ud fra følgende 3 træningstemaer:

Fysisk træning

Formålet med fysisk træning er primært, at vi udbygger vores generelle udeholdenhed, samtidig med at vi forbedrer vores fysiske styrke og hurtighed. Vi kører forskellige intervaløvelser, hvor vi også får en bedre acceleration og topfart på cyklen. Målet er at vi kan køre hurtigere over en længere og længere strækning.

Teknisk træning

Formålet med teknisk træning er primært, at vi fokuserer på at blive bedre og dygtigere cyklister. Vi bliver bedre til at styre cyklen og generelt kører vi mere og mere sikkert i de forskellige situationer. Samtidig bliver vi i stand til at økonomisere bedre med vores kræfter.

Den tekniske træning tager primært udgangspunkt i øvelser, hvor vi træner vores tekniske færdigheder i de forskellige køreformer, f.eks. paradekørsel, rulleskifte og køre på en linje. Vi træner også i at komme ind på én linje. Endelig træner vi også lidt styrke og hurtighed i form af spurttræning.

Længdetræning

Formålet med længdetræning er primært, at vi efterhånden bliver mere og mere holdbare. Vi kan sidde i sadlen i længere og længere perioder, uden at blive trætte og ømme i ryg og balder.

Længdetræning tager primært udgangspunkt i lange ture, hvor vi træner i at sidde i sadlen i lang tid. Sekundært kan der gennemføres øvelser, hvor der trænes i fart og hurtighed.

Under længdetræningen, får vi lov at mærke trætheden i hele kroppen.

Opbygning af en træningstur

Alle træningsture i klubben består som udgangspunkt af 4 elementer, nemlig

1. Opvarmning

Obligatorisk 15 - 20 minutters varighed

2. Øvelser 1. halvdel

Antal, længde, type og varighed af øvelser og restitution afhænger af det enkelte hold og dagens træningstema. Øvelserne på den 1. halvdel vil være de mest krævende.

  • Øvelse
  • Restitution
  • Øvelse
  • Restitution
  • Øvelse
  • Restitution

3. Øvelser 2. halvdel

Antal, længde, type og varighed af øvelser og restitution afhænger af det enkelte hold og dagens træningstema. Øvelserne på 2. halvdel vil være mindre krævende.

  • Øvelse
  • Restitution
  • Øvelse
  • Restitution
  • Øvelse
  • Restitution

4. Afrulning

Obligatorisk 10 - 15 minutters varighed

Flere artikler...

  1. Holdinddeling

Underkategorier

  • Træningsinformation

    Løbende information fra træningsudvalget om afvikling af træning i Galten Cykelklub. Informationerne vedrører dels praktiske oplysninger og generelle henstillinger for træningen, som udvalget finder nødvendig at viderebringe til klubbens medlemmer. Under menupunktet Planlagte ture findes de specifike træningsturer.

Yderligere information