2016: Torben Henriksen

Årets rytter 2016 -  og æresmedlem

Ved klubbens afslutningsfest på Klank d. 8. oktober, blev titlen som årets rytter uddelt for 9. gang.

Og det blev klubbens mangeårige bestyrelsesmedlem og formand Torben Henriksen, som denne gang løb med titel og ære. Torben har været med til at støbe fundamentet til vores klub, og var allerede i 2007 med i den arbejdsgruppe som skrev de vedtægter, der blev godkendt på den stiftende generalforsamling 24.10.2007.

Og fra stiftende generalforsamling i 2007 og indtil april 2015 var Torben bestyrelsesmedlem, og havde gennem tiden stort set alle poster man kan have i en cykelklub, som regel både som medlem og formand. Desuden var han fast kaptajn gennem mange år.

Ud over den store indflydelse på Galten CK har Torben også haft poster i DCU, og herunder både skrevet materiale til og varetaget den praktiske uddannelse af kaptajner i DCU´regi.

Galten CK´s bestyrelse vil gerne sige en stor tak til Torben for den enorme arbejdskraft og det store engagement han gennem årene har vist Galten CK - og derfor blev han ved samme lejlighed udnævnt til Æresmedlem af Galten CK.