Det Østjyske Bakkeløb

  • Udskriv

af Torben Damsgård Johansen

Michael Skriver og  jeg havde tilmeldt os 55 km ruten, og havde aftalt den bare skulle have max gas, det var jo trods alt kun 55 km, én lang spurt.

 

Løbet blev skudt i gang, og vanen tro gik det bare derudaf med lidt masen og skubben, men sådan er det jo, når alle vil ligge i forreste gruppe. Jeg har endnu en del at lære mht. til cykelløb, er ikke god til at placere mig rigtigt i feltet, så efter de første 5 km lå jeg i den sidste tredjedel af feltet. Kunne se nogle GC-trøjer oppe foran i feltet.  Michael  lå deroppe som sædvanlig. Da vi kom til Søby, bød lejligheden sig til at køre udenom feltet og helt op til de forreste, men da jeg kom derop var der så meget fart i cyklen, at jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne fortsætte. Det gjorde jeg så og uden at vide det, fik jeg sprængt feltet i stykker, desværre havde jeg ikke set, at Michael ikke var med.

Der  kom en 15-20 stykker med og tempoet  fortsatte i rasende fart over mod Jeksen,  hvor spredningen blev større, og  på Kollens Møllevej (17%) stigningen var der 3 ryttere der stak af, og det lykkedes mig at hænge fast i dem.

Hele vejen til Stjær prøvede de på skift at slippe af med mig. Det kostede på kræfterne hele tiden at blive kørt 10 m bagud og så skulle op igen. Men da det ikke i første omgang lykkedes dem at sætte mig af, blev jeg "inviteret" til at køre med dem. Og ja, det betød selvfølgelig, at jeg også skulle frem og yde min del, jeg havde ellers håbet at kunne gemme mig lidt, men det er ikke nemt, når man kun er 4 mand i gruppen.

Lige før Borum måtte jeg dog slippe dem, de var sgu for seje, når det gik opad. Så var det alene resten af vejen, kunne hele tiden se dem, men kunne ikke køre mig op til dem.  Jeg kom i mål 1 min. efter som nr. 4 i tiden 1.31 og et snit på 35,9, hvilket jeg var rigtig tilfreds med.
  Fredagen forinden måtte jeg til tælling i Post Danmark rundt på Kongeetappen, hvor jeg gik helt ned efter 90 km, og måtte kæmpe med alt hvad jeg havde for at gennemføre løbet. Den hidtil værste oplevelse i forbindelse med cykling jeg har prøvet..

Derfor var det en rigtig fed oplevelse at være med helt fremme, hvor det var rigtigt sjovt i det lokale cykelløb..

Til Michael skriver: Undskyld jeg kørte fra dig, ved at hævnen bliver sød :-)