En bikers bekendelser – St. Johann 2013

Jeg er af den støbning, hvor landevejen af og til bliver en lille smule kedelig. Man får trods alt hurtigt et godt kendskab til de lokale veje, når man kværner løs i en cykelklub. Der er en udbredt misforståelse i klubben, om at bjerge skal bestiges på racercykel. Det er kun den halve sandhed.

 

Hermed en lille beretning om, hvad man også kan gøre når man er sydpå…

Små 10 timer efter bilen har forladt Danmark kommer det første pust af liv fra alperne, og trods dystre vejrudsigter og trusler om oversvømmede byer og forsvundne motorveje, så lykkedes det mig og min kammerat at komme ned til St. Johann i Østrig uden større problemer. Og vejret? Det fejlede ikke noget!


   Netop ankommet til torvet i byen – Ren idyl :)

Efter indlogering i et mindre, men rigtig pænt hotel, gik det løs på første dags etape.

Vi var småtrætte efter turen ned med 3 timers hvil fra 3:00 til 6:00 på en rasteplads, men tiden skulle jo heller ikke spildes.

Vi sadlede derfor hestene og fandt os en lille tur som gik opad…

Der var ikke det store offroad over den første tur, men denendte da med at vi havde tilbragt ca. 4½ time i sadlen, kørt ca. 44 km og indtjent 1200 højdemeter af alpeslagsen. Og her skal det måske lige nævnes at 20% tilsyneladende er en helt acceptable hældning på en grusvej i østrig…

Det var ikke kun hårdt arbejde, lidt trailkørsel blev det også til.

Og klubtrøjen blev også vist frem :)

Udsigt var der masser af. Kan man andet end at elske Østrig?

2. dag – Torsdag bød på meget mere arbejde og meget mere sjov.

Skæbnen og vores rute ville det således at vi endte med "crashe" et lille lokalt cykelløb’s 2. etape. Løbet hedder Bike Four Peaks og erstatter det tidligere TransGermany… Så det var ikke så lille og lokalt endda :)

(Vi kan takke sportsfotograferne for flere af de brugte billeder)

Vi ramte ind i løbet i Kitzbühel, hvorefter vi stille, meget stille og roligt klatrede op på bjerget Hahnenkamm. Det var vist lige omkring 2 timers hårdt, hårdt arbejde opad.

Men hvad gør det – når man får belønningen på toppen?

Ikke så værst endda – og godt for både krop og sjæl :)

Og hvorfor skal man så op på netop dét bjerg?

Jo, Hahnenkamm er "berømt" for at have Østrigs længste singletrail: Fleckalm Trail – 7,5 km nedad med ca. 1000 hm fald. Sporet indgår i marathon-mountainbike-verdensmesterskabet i 2013.

Det var SJOVT, faktisk så sjovt at kammeraten måtte af og trække cyklen…edad :)- Skammeligt!

Jeg har aldrig prøvet et mere udfordrende spor på min mountainbike. Så hvis I nogensinde får chancen, så GRIB den!

Totalen for 2. dag var ca. 6 timer i sadlen fordelt over knap 50 km og 1650 hm.

3. dag – Fredag = Eventyrdag.

Efter en rigtig hård 2. dag, så var det tid til at slappe lidt af med en Tour. Tanken var at prøve vores eget mini-transalp.

Vi kørte omkring Kitzbühel, så til Kirchberg, hvor Fleckalm-Trail ender, og herfra gik det op igennem dalen mod en lille flække, der hed Aschau. Fra Aschau gik det i starten stille og roligt opad mod et mindre bjergpas. Et par regndråber, som hurtigt udviklede sig til mere, betød at vi valgte at hoppe i læ i en super-hyggelig lille bjerghytte "Klooalm". Her kunne vi i ro og mag nyde en lille Weissbier til en skive brød med lækkert hjemmelavet friskost og biodynamiske krydderurter – alt imens det regnede af udenfor. Regnen varede dog lidt længere end forventet og kromutter hjalp os derfor med at fylde glassene med en weissbier mere…I stuens hygge blev vi enige om at sigte efter bjerget Pengelstein, som lå i 2000 m højde, ca. 1000 m over den hytte vi befandt os i.

Da regnen var stilnet af sadlede vi op igen og så gik det ellers opad. Der er flere ruter på bjergene og lidt kortlæsning kan derfor også være nødvendigt på et bjerg.

I ca. 1650 m højde og efter vi lige var kravlet op af et 2-300 m langt stykke med noget der mindede om 25% hældning, vendte regnen tilbage. Vi gik i læ ved en lille lade og besluttede os for at vente på at vejret drev over. Vi havde ikke noget egentligt regntøj med, og der var stadig en ret lang tur forude, så vi ville spille sikkert og vente på tørvejret. Og vi ventede. Og ventede og ventede lidt mere. Da vi til sidst var ved at begynde at overveje, om vi skulle til at overnatte i laden, stilnede regnen endelig af – efter ca. 1½ time…

Vi var på det tidspunkt ved at være mere end lidt kolde, så lige pludselig var de afsindige stigningsprocenter mere velkomne – de gav jo varmen :)

Og varme fik vi brug for, der var nemlig sne på toppen.

Det var lige ved at være for meget af det gode – men vi nåede da op. Vi var dog lige ved at komme i tvivl om, hvorvidt vi ville kunne nå hjem til hotellet i St. Johann inden det blev mørkt…

Nå, men det der kommer op, må jo komme ned igen.

Sjovt, som humøret stiger, når man kører nedad…

3. dags total endte efter knap 10 timers cykeltur på ca. 75 km og 2100 hm. Føjda.

4. dag – Lørdag – Spas-dag.

Efter vores lille maraton-tur fredag var kræfterne ikke til det helt store. Men noget skulle der jo ske :)

Helt specifikt havde vi øje for 2 nye trail-ruter på bjerget Gaisberg. Ruterne hed Lisi Osl Trail og Gaisberg Trail.

Det krævede dog at vi cyklede tilbage til Kirchberg, hvor vi også havde været de to foregående dage.

Med de ømme muskler og værkende knæ, blev vi enige om at benytte de lokale faciliteter…

Ahhh… En stolelift…Den gør altså godt ovenpå 3 dage med ca. 5000 hm.

Frokost på Gaisberg – With a view :)

Gaisberg blev også et helt stort hit og vi endte med 6 ture op og ned. Da Gaisberg-Trail’et var ret downhill-orienteret – og temmeligt "udfordrende" på en 100 mm cykel, så blev det mest til Lisi Osl Trail.

Lisi Osl er en af de lokale mtb-helte. Hun blev cross-country verdensmester i 2009. Nu er cross-country så ikke helt det samme i Østrig, som det er i Danmark. For det første gik det nedad!

Man kommer nok ikke Trail-Heaven meget nærmere…Igen, hvis I nogensinde får chancen…

4. dags total blev alt i alt ca. 6 timer i sadlen, 50 km og ca. 800 hm (uden lift :) ).

5. dag – Søndag og Hjemrejse.

Vi havde egentlig planlagt efter at kunne nå en kortere tur om søndagen inden turen mod Danmark, men da alle muskler i kroppen efterhånden gjorde avs og knæene var tyndslidte, så blev det droppet.

En lille note om hjemturen – efter at være kommet ind i Tyskland kørte vi også ind i et gigantisk regnvejr. Det er sjældent man skal køre 40-50 km/t på tyske motorveje. Men det er man jo nødt til, når regndråber resulterer i 3-5 cm stående vand på kørebanen. Det blev 2 hårde timer før vi kom ud af uvejret!

Alt i alt blev det dog en helt igennem fantastisk tur, som varmt kan anbefales!

TOTAL for 4 dages cykling i Østrig: Saddeltid = 26,5 timer – 219 km – 5750 højdemeter

Stemningsbillede fra kaffebar i Kitzbühel :)

Vandstanden 5 dage efter skybruddet ramte området.

Yderligere information