Beretning fra hærvejsløbet 2013

  • Udskriv

Jeg har haft en super oplevelse med vel nok Danmarks bedste og flotteste cykelløb.

Jeg må indrømme at jeg sad ikke i sadlen på turen, i stedet sad jeg i servicebil nr. 2. med to cykelmekaniker stud. men min oplevelse af den tur og med de tilbage meldinger vi fik under og efter løbet var overvældene positive. I servicebil nr. 1. sad en kending af os alle nemlig Skipper, og som løbsleder havde vi Ole Fenger.

Vi startede med at tage til Flensborg lørdag, men jeg vil starte beretningen fra søndag morgen, hvor Skipper og undertegnede stod op på Hostel Flensborg, kl. 05.00, og ja vi sov i samme seng.. altså køjeseng, der var nogle ting der skulle ordnes, derefter kørte vi alle ned til ”Flensborghus” hvor der var morgen mad til de 500 deltagere og hjælpere, lige fra morgenstunden var der en god og opsat stemning. En af deltagerne som tog hele turen var Lars ”høje”, jeg fik hilst på ham i Flensborg men har ikke hørt hvordan det gik for ham.

Kl. 07.00 kørte de første fra Flensborg, en tur på 270km var foran dem, og os +50 km for os, vejret var ustabilt fra starten med et par enkelte dryp og indimellem var der sol. Da vi skulle ligge ca. i midten af de tre servicebiler kørte vi fra Flensborg kl. 07.35 mod første depot som var Rødekro, vi var kommet til den dansk – tyske grænse da vores arbejde begyndte, der var en rytter der væltede da han kom ”op at ride” på en barriere mellem vejen og cykel stien uden nogen skader til følge J. Da der havde regnet en del og også regnede på turen blev vores tur præget af en del punkteringer, hvilket betød en del besøg med cykel pumpen og efter ca. 8 kilometer mødte vi en fyr som allerede var løbet tør for slanger, det skulle vise sig at det blev den mand som fik den længste tur rent tidsmæssigt, ham vender jeg tilbage til lad os kalde ham nr. 108.

Man skulle næsten tro at løbet var lavet af Jacob Haugaard for den største del af turen var der medvind, vi kunne meget tydeligt se den effekt vinden gav og også hvad det betød for de ryttere der ikke havde den, for ind imellem solen kom der en del regn og i den forbindelse kom der kraftig vind og hvis dem der sad bagerst i grupperne, ikke var med, skabte det huller, hvilket jeg naturligvis som service bil hjalp dem med at lukke, efter ca. 40 kilometer kom vi til det første depot i Rødekro, der var en del ryttere som kørte forbi her, hvilket var lidt ærgerligt for der stod en flok frivillige som var klar til at hjælpe og servicere alle med mad

(også egnsretter) og drikke, samt andre forskellige tilbud. Mit team fik serveret boller på et guldfad J, her mødtes vi med Ole Fenger som måtte tage et par beslutninger, for der kom en rytter og spurgte mig hvornår fejebladet kom, for han havde det skidt Ole tog over på sagen da vi blev ringet op, det viste sig at manden havde fået en blodprop, Ole tog den rigtige beslutning og ringede 112, hvilket reddede mandens liv.

Nå men vores/mit opkald var fra nr. 108 som var flad igen, vi skyndte os tilbage til ham og fik ham lappet (ny slange)igen, denne gang fandt vi en stor sten i dækket, de cykler vores team fik lov til at lappe brugte vi lidt ekstra tid på da vi ville sikre at der ikke sad noget i dækkene, hvilket vi fik ros for undervejs, det viste sig at vi faktisk kom til at følges med mange af de samme hold og ryttere. Efter en del pumpen og lapninger begyndte de lidt tungere defekter at møde os, så som dæk, klamper, skruer til klamper at melde sig, noget vi ikke havde i bilen, noget som jeg personligt vil prøve på at skaffe sponsorer til at hjælpe os med at have i bilerne for fremtiden.

Mit Hold:

    vvores næste stop var Vojens hvor alt som sædvanden tro klappede på depotet som var ved Vojens Arena, der stod de kulinariske oplevelser i Vojens. Nutella og honning burgere og Sønderjydske pølser. Her var der forskellige boder musik og masser af plads til at få spist og lavet cykler, mine to mekanikere havde meget travlt her, da der efterhånden var blevet en del spredning på feltet ventede vi lidt med at køre fra Vojens, lige inden vi kørte fik vi et kort besøg af nr. 108 der lige fik lidt luft i dækkene. Allerede herfra begyndt vi at få de meget tilfredse tilbage meldinger om hvor godt der var skiltet og servicen fra alle de frivillige, skiltningen på turen var virkelig gennemarbejdet med et skilt inden svinget et i svinget og et efter svinget så ingen var i tvivl om hvad de skulle.

Grundet regnen var der en del sten og grus på vejene, men af en eller anden grund stilnede det med punkteringer, det var som om at dem som havde problemer med punkteringerne, havde fået løst det med de sten der var i dækket, så det næste stykke var forholdsvis stille dog med lidt punkteringer, her brugte vi tiden på at stå ud af bilen og sørgede for at sikre ”fri” sving, hvilket vi også gjorde for sikre rytterne i venstre sving, bagfra, når det var muligt. Her fik vi et opkald fra en af de andre service biler om at der var en rytter 28 kilometer fra Vejen der havde brug for hjælp, hvilket vi så skulle hjælpe med, dette opkald skulle vise sig at være lidt ærgerligt, da vores beskeder blev misforstået, det viste sig at manden var 28 efter Vejen og ikke Før Vejen, så da vi ikke mødte nogen der havde brug for hjælp troede vi at det var løst da vi kom til Vejen.

VEJEN det er næsten et kapitel for sig selv, det depot var helt vildt, alle blev mødt af et Hornorkester der var bare cykel fest, rytterne som kom fra Flensborg skulle køre ind igennem DGI huset hvor der var plads til at hænge cyklerne indendørs imens de fik Paprikagryde med kalvekød, ris og en mixed salat. Samt alt andet der er brug for i et depot, så de kolde ryttere som lige var kommet igennem et skybrud kom ind i varmen og kunne samle kræfter til den videre færd, her mødte vi igen nr. 108 som kom ind lige da vi kørte videre vores service bil holdt her i en halv time vi fik lidt at spise og fik lavet nogle cykler. Her mødte jeg Torben Henriksen som skulle køre turen på 160km sammen med sin arbejdsplads, som havde deres eget tøj men Torben stod der i GCK tøj J.

Nu begyndte løbet for nogen, mens andre havde kørt de første 110 km, og det startede næsten som i Flensborg, med en masse punkteringer og små uheld, der var kun materielle skader, og efter blot 5-6 kilometer væltede det ind med småting, det var dog en rytter som var så uheldig at få ødelagt sin bagskifter ham trillede vi tilbage til Vejen, da vi endelig var kommet 15 kilometer fra Vejen det tog næsten 40 minutter, fik vi et opkald fra nr. 108 han var løbet tør for slanger, vi vendte vognen og kørte tilbage til der vi endelig var kommet fra og fik ham lappet igen denne gang på forhjulet, humøret var stadig højt hos ham, han havde fået lidt problemer med sit knæ, så nu ”trillede” han resten af vejen, men i mål det ville han. Her fik man et perspektiv af folk nogle der havde haft to punkteringer og havde kørt knap 25 kilometer gav op og ville hjem, mens andre bare blev ved.

Vi kom videre, og nu skriver jeg det første gang, hold nu op hvor er det en smuk cykeltur, da vi kom 28 kilometer fra Vejen, mødte vi en mand der stod i regnvejr, med sin cykel, han frøs og han havde stået og ventet på en bil i en time og havde nu ringet efter sin kone, så hun kunne hente ham, det var virkelig trist for det var ham vi havde ledt efter 28 km før Vejen, så grundet en misforståelse var han helt færdig, det var en ældre mand mellem 60 og 70 og først ville han ikke være til besvær, og ville derfor ikke sætte sig ind i bilen, men vi fik ham overtalt, og da han var så kold, ville han ikke køre længere, vi lavede hans cykel og fik ham lokket ind i bilen så kunne han holde øje med om vi mødte hans kone i bilen, men inden vi mødte hende og kom til et depot havde han fået varmen og lysten til at komme på cyklen igen, altså bare til at han mødte konen. Nu begyndte der virkelig at være efterspørgsel på stumper, specielt dæk og et par stykker der manglede bremseklodser, ja undskyld mig, men bremse klodser!!!! Hvis de er lidt slidt inden en tur på 270 km så burde man nok skifte dem inden start, og dæk, nogle af de dæk vi så var slidt helt ned og jeg mener virkelig slidt i laser, det er sgu dumt at køre løb med den slags. Vi havde mødt mange andre følgebiler og én af dem stoppede jeg fordi jeg havde set at de havde hele hjul inde i bilen og en af de ryttere jeg havde med på det tidspunkt manglede et dæk, så fik vi løst hans problem, men han havde ikke lyst til at cykle længere lige nu, skybrud, men han kørte resten af turen, fra næste depot, sammen med en anden hvor vi havde fundet den tyndeste og største sten jeg så på turen ca, 10 millimeter lang og 5 millimeter høj og knap en millimeter i tykkelsen, der havde skåret hans dæk op, han fik så meget inspiration af folkene i bilen at han også ville gennemføre.

Vi gjorde alt hvad vi kunne for at alle blev heppet på og støttet igennem løbet, og alle vi mødte kom med komplimenter om hvor fedt det var. Igen hold nu op hvor er den tur flot.  Vi var nu lang efter den 1. servicebil og gjorde derfor kun et meget kort holdt i Ødsted og spurgte om der var nogen der havde brug for hjælp, det var der ikke J. Så vi skyndte os videre for der var virkelig stor spredning på de 700 ryttere. Så jeg kender ikke forplejningstilbuddet i Ødsted.

Det næste stykke var stort set uden defekter Jså vi kørte forbi flere grupperinger, der vil jeg gerne rose et par stykker specielt et hold fra Give som kørte eksemplarisk, det var meget tydeligt at de var lært op i gruppe kørsel, med markeringer af huller, ind på linje når der kom biler forfra og bagfra og deres kørsel gled bare, det var fedt at se hvor meget de hjalp hindanden gennem løbet, det sammen kan vi sige om Viborgs det ene hold, hvor kaptajnen havde en pisk med i lommen J.

Nørre Snede, byen holdt søndagsåbent selv i banken, der var fest stemning og folk heppede på rytterne, godt humør og god betjening af alle, menu: Prærie gullash-suppe med friskbagt brød. småkager sortiment fra Kjeldsen. OK Snacks for saltbalancen. Her fik jeg en dejlig overraskelse den ældre herre der havde ventet på os i en time sad og spiste suppe, jeg fik en lille snak med ham, han havde sendt konen til Viborg for nu ville han køre resten af turen, men han var nu under et lille tidsmæssigt pres for at nå i mål, men stemningen var god, vi fik flyttet lidt rundt på nogle bremseklodser så dem der havde problemer i det mindste havde et rimeligt sæt klodser på et af hjulene, igen masser af ros fra deltagerne.

Fra nu af havde vi meget travlt og havde imellem depoterne et par større defekter med ting der knækkede, pedalarme stel m.m. ting vi desværre ikke kunne hjælpe med. Så der var nogle stykker der måtte samles op af enten deres følgebiler, koner, venner eller fejeblad vi havde begrænset plads men tog dem med vi kunne, der var stadig masser af punkteringer og pumpninger, vi kørte i den smukkeste natur igennem dale og bakker forbi søer, skove og dejlige landskaber.

Efterhånden kom der ikke mere regn og vejret blev faktisk rigtig godt, det holdt resten af dagen.

Starten i Silkeborg oplevede jeg slet ikke, vi fik bare lidt mere travlt

Funder det depot nåede jeg ikke ind til vi fik sat 2 mand af bilen og måtte skynde os videre da vi havde en defekt der var ringet om, men menuen stod på Grovboller med Hamburgerryg, ost og marmelade, Müslibar, drømmekage, chokoladekage og kakaomælk.

Det sidste stykke nød vi naturen, altså ind imellem lidt punkteringer og pumpninger, vi kom igen til at køre bag holdet fra Give, det var nogle forholdsvis små veje de forsøgte at give os plads til at komme forbi men det ville vi ikke vinde noget ved og holdt os bag dem, tog de defekter der kom på vejen, der var lidt stilstand der kom ikke så mange punkteringer mere.

Folk hjalp hinanden op af bakkerne vi kørte på et tidspunkt bag en gruppe på omkring 20 mand, hvor de skiftedes til at skubbe/hjælpe de 3 af dem op af bakkerne det var tydeligt at der var udsolgt på energien.

Hald hovedgård oplevede vi ikke vi stoppede kort for at høre om nogen havde brug for service og kørte så videre. Vi kom til Viborg, målstregen var placeret uden for byen ved tre ege, og folk jublede, skreg, gav high five og gav hindanden hånden, derefter skulle de køre ind gennem byen som virkelig havde sat det helt store i gang. ca. 1,5 km efter mål, skete det der bare ikke måtte ske, vi kom op til en ambulance der holdt med blå blink, det viste sig at en af rytterne var kørt op bag i en parkeret bil, og var røget ind igennem bagruden, han havde skåret sig lidt på halsen og blev kørt på sygehuset, det viste sig at han kendte en fra DGI, der fortalte at han var så træt at han næsten faldt i søvn, der er ikke så godt, inden man er stået at cyklen. Manden er OK nu, cyklen døde.

Viborg Ja her var der fest med musik, stort telt servering af helstegt okse mit gemüsse, her var der arrangeret cykel hotel, massage, bad, og alt andet der kan være brug for efter et godt løb. Her mødte jeg en anden kending nemlig Peder (uden Mie), Peder havde taget turen fra Vejen til Viborg, og ifølge ham var det en fantastisk tur at cykle, hvilket man godt kunne fornemme fra bilen, god skiltning og gode depoter ”måske lidt for mange depoter”. Peder mener, at det er en tur, vi fra klubben bør prøve næste år, altså den på 270km!

Da vi klokken godt 21.15 var ved at pakke sammen for at køre hjem kom nr. 108 i mål, altså efter godt 14 timer i sadlen, efter at tidstagningen var taget ned, efter fejebladet havde spurgt om han skulle køre med, havde han villet selv, han gennemførte løbet havde kørt ca. 260 km alene, 6 punkteringer blevet overhalet af ca. 450 ryttere. Kom en glad mand i mål, dog meget træt, han kom hen til mit team og sagde tak for støtten og hjælpen, det var fedt at vide at vi havde hjulpet ham til en personlig sejr, Så her viser jeg min respekt for nr. 108 hvor der er vilje er der vej!!!

Konklusion:

En super oplevelse jeg aldrig glemmer, mange positive mennesker selv i modgang, depoter der bare fungerer ingen manglede noget, ryttere der bare er klar næste år, service team der har haft en fantastisk oplevelse og fået rigtig meget ros, det bedst planlagte cykelløb i Danmark, og den flotteste rute, ord jeg kan referere fra ryttere ”suverænt løb, verdensklassedepoter, lave priser, god service og god stemning”. BUM.

Og ”dyre lapninger” 50 kroner for lapning med slange, jeg er ikke enig! Og HUSK NU det kan godt betale sig at tjekke sine dæk inden turen, for at være sikker på at det ikke er slidt ned og der ikke sidder sten i. Efter en fuld sort sæk med slanger med hul i, kan jeg kun sige uha der var mange punkteringer.

Jeg er klar næste år, om det bliver på cykel eller som service bil gæt selv!

Mikael Westergaard