Hærvejsløbet 2014 - Lones oplevelse

Min oplevelse af Hærvejs cykelløbet 2014

Da jeg i sin tid foretog min endelige beslutning om at deltage i Hærvejsløbet med Team Trek var jeg ikke helt klar over hvad der virkelig ventede mig, udover en stor udfordring selvfølgelig, og oplevelse sammen med nogle af mine cykelvenner fra klubben.

(Fra klubben deltog, Hans-Henrik Nør Pedersen, Preben Jessen, Lille-Per, Skipper, som også var holdets kaptajn, Claus (husker desværre ikke efternavnet – men ham med den gule bandana... haha), Jakob Hansen og jeg).

Tankerne op til løbet har været mange. Rent praktisk var der lige lidt foranstaltninger der skulle gå op i en højere enhed, så som transport af cykel og bagage samt overnatning m.m.

Rent fysisk gik tankerne på, om jeg nu i virkeligheden magtede at cykle så langt og hvordan min krop ville reagere.

Og hvordan med vejret – den eneste omstændighed hvor jeg da slet ingen indflydelse havde. Vejrudsigterne var derfor også blevet tjekket i tide og utide i dagene op til – ja, jeg forstod da virkelig at stresse mig selv (og nok også en vis anden, ikk' Lille-Per).

Da vi så endeligt blev sendt afsted lørdag morgen kl. 7.33 fra Flensborg havn var det en smule surrealistisk at tænke på den lange distance vi nu havde foran os. Vejret var lidt halvgråt – vejrudsigten lidt usikker og timerne foran os synes mange og lange.

Vejene var fugtige efter nattens regn og der lå derfor småsten, som allerede ret kort tid efter start var skyld i den første punktering som blev til to og tre og først stoppede da vi nåede op på 5.

Vi var dog så privilegerede at have vores helt egen service bil med hos team Trek, så vi sparede en del tid på at klare punkteringerne i vejgrøften for derefter at blive fragtet op til holdet igen i bil.

Da punkteringerne var overstået og jeg kunne konstatere at vejret jo var med os på alle måder (perfekt vindretning, gunstig temperatur og ikke mindst tørvejr) oplevede jeg lige så stille og roligt, hvordan stemningen steg og hvordan alle tog situationen til sig, velvidende at vi altså nu skulle tilbringe hele dagen sammen og ligesom at være een stor familie. Vi fandt overskud til snak og humoren tog sit indtag, samtidig med at vi selvfølgelig hele tiden passede på hinanden og havde fokus på at vi jo var et hold og derfor skulle både ud og hjem sammen. Denne teamspirit er bare så fed at være en del af og det løfter den samlede oplevelse til uanede højder.

Forplejningen i depoterne undervejs var meget tilfredsstillende, der manglede bestemt ikke noget. Men os der spiser langsomt og ikke bare kan sluge en varm ret med brød på 0,5 sek. havde da lidt en udfordring... Ikk' Preben :-) Og man kan jo ligesom ikke hælde suppe i baglommen til senere VEL... Så sådan en dag bliver der kørt på 'klister'. Chokolade i alle udgaver.. mums.

Og jeg blev igen og igen bekræftet i, hvor godt chokolade og kaffe klær' hinanden og hvor godt jeg kører på det efterfølgende.

Nå men 50 km blev til 100 km og 100 km blev til 200 km og pludselig kunne vi ane en ende på hele denne dag. På et tidspunkt havde jeg helt mistet tidsfornemmelsen og havde ikke set på klokken siden vi tog afsted. Det var i det sidste depot, hvor jeg pludselig møder Hans Vestergaard som har kørt servicebil. Hyggeligt at møde en af 'sine egne' så langt væk hjemmefra. Da var kl. 16.30. Vildt nok som timerne bare er gået.

Jeg havde også den fornøjelse at møde løbsleder Mikael Westergaard et par gange undervejs i depoterne – fedt lige med en 'high five' – høj over denne enestående dag;-)

Og Torben Henriksen som også deltog med et andet hold – sjovt at mødes uventet og pludseligt i denne arena.

Ankomsten til Målbyen, Viborg var selvfølgelig klimakset. Byen var virkelig 'stadset' op til fest og sikke en modtagelse. Vi cyklede på den røde løber gennem gågaden det sidste stykke til endestationen, hvor vi kunne stå af cyklen for sidste gang med tilbagelagte 270 km og lidt over 10 timer i sadlen.

Fedt fedt fedt siger jeg bare. Det er faktisk lige så surrealistisk her bagefter, at tænke på de tilbagelagte 270 km, som det var at tænke på dem som forestående projekt om morgenen. Det er sgu langt på cykel. Men i godt selskab – godt vejr og ordnede forhold... så kan man bare meget. Jeg har helt klart lyst til at deltage igen til næste år og hvor kunne det faktisk være fedt, om vi kunne stille et helt hold fra Galten CK ;-)

Lone Bundesen