Bakkeløbet 2011 - Resultater

9 gæve medlemmer af Galten CK deltog søndag den 1. maj 2011 i Bakkeløbet. Vi var 7 der startede samlet fra Galten Hallen kl. 8.30 for at cykle i samlet trop til Hørning.

 

Vi havde god tid, og det fik vi også brug for. Per Christensen, der har fundet cyklen frem efter 4 - 5 års cykelpause, stillede op på 4 - 5 år gamle dæk, og det fik vi at mærke lige efter Stær. Punktering! Det viste sig meget hurtigt, at Per havde mistet rutinen m.h.t. at skifte slange. Jeg vil ikke gå så langt som at bruge ordet panik for at beskrive det der udspillede sig i denne situation, men vi blev enige om, at Per skulle gå i træningslejr hjemme i garagen. Det så IKKE godt ud. Fremme i Hørning, fik vi selskab af Svend Ovesen og Michael Schriver. De havde af taktiske grunde valgt at tage bilen til Hørning. De sparede sig til løbet åbenbart, hvilket dog IKKE helt kunne registreres på resultatlisten. Næste gang skal de være velkomne til at tage afsted med os andre.

Vi kørte alle et meget flot løb, og alle, undtagen Lars Baatrup der måtte udgå med med defekt, kom ind i den bedste halvdel. 

Placering                Navn                                            Tid                            Km/t

65 John Pedersen 3.30.00 33,70
74 Ryan Thomsen 3.31.27 33,48
90 Torben Henriksen 3.36.25 32,71
91 Finn Knudsen 3.36.25 32,71
99 Ivan Bomholt 3.36.28 32,71
110 Per Christensen 3.37.32 32,55
147 Michael Schriver 3.47.00 31,19
158 Svend Ovesen 3.52.08 30,50
Udgået Lars Baatrup    

 

 

 

 

 

 

 

V.h.

Torben H.

Yderligere information