La Marmotte 2011

Af Jan Bøllingtoft

For mig startede drømmen om at køre et bjergcykelløb efter klubbens årlige udflugt til Hartzen i 2010. Stigningerne i Tyskland var spændende at køre på og landskabet storslåede. Det ville jeg gerne have mere af. 

Flere af klubbens medlemmer kunne anbefale en tur til Frankrig, hvis det var bjergene, som trak og specifikt til La Marmotte, hvis det skulle være et motionsløb. Så det blev målet for 2011: At gennemføre La Marmotte.

Jan og cykel på Alpe d'Huez

Så skulle formen bare passes til. Det startede i Harlev træningslokaler med spinning hele vinteren. Hver onsdag 1 time, tirsdag og torsdag i 1,5 time og 3 gange maraton spinning. Det var Michael Schriver og jeg, som stod for træningen, så træningsplanen var målrettet.

På landevejen fik jeg kørt 2.500 km som træning og kaptajn i cykelklubben. For at få løbs- og saddeltræning deltog jeg i de 4 nedenstående motionsløb. Det gav samtidig en mulighed for at vurdere formen. 

  • Grejsdalsløbet 205 km
  • Århus Rundt 123 km
  • Danmarks Højeste Motionscykelløb 185 km
  • Langelinjeløbet 100 km

Specielt Grejsdalsløbet var lærerigt, da jeg fik lejlighed til at køre sammen med Ib Meineche. Han har erfaring fra både La Marmotte og Ötztaler Radmarathon og specielt rådet om at sparer på kræfterne sank ind.

Men hvordan forbereder man sig til bjergløb i Danmark? Det fysiske er simpelt - kør mange km og øv dig i at køre længe på cyklen både for at hærde bagdelen og for at træne i at drikke og spise rigtigt. Det mentale kan ikke trænes, da man ikke kan forestille sig, hvordan et bjergløbet føles og skal disponeres. Nedenstående er en sammenligning af højdekurverne fra La Marmotte og Grejsdalsløbet 200 Citat: "Denne superrute er den ultimative udfordring …" [ja, alt er jo relativt!]

Sammenligning La Marmotte og Grejsdalsløbet

Så min strategi var at klistre mig til Michael Schriver hele veje - han kendte turen fra sidste år og vores form passede rimeligt sammen.

Rejsen blev arrangeret af Velo Tours til en pris af ca. kr. 4.200. Det dækkede bustransport, hotel, halvpension og tilmelding. Eneste minus var, at vi skulle pakke cyklerne ned i kuffert/papkasser og så 40 timers bustur. Som en del af tilmeldingen var det krævet, at man overbevise sin læge om, at det ikke var selvmord at deltage i løbet. Lone udsatte mig for lidt prøver og så fik jeg en underskrift og besked på at gøre mit bedste for at overleve.

Cykelkuffert

Selve løbet var fantastisk. Alt lykkes og turen blev tilbagelagt i sølvtid 9:39 (10:27). Bjergene blev taget i godt tempo og med overskudt. Faktisk blev Torben Johansen og jeg nok lidt for overskudsagtive op af Télégraphe, da vi kom pludderne som et par gamle tanter med en lille kommentar til alt og alle. På Galibier fuldte jeg loyalt løbsstrategien og holdte fast i Michael Schriver op til toppen.

Nedkørslerne var nervepirrende - 2 ting sad hele tiden i baghovedet: At en rytter 10 meter foran mig i 2. sving på første nedkørsel sprang et baghjul og styrtede, samt at jeg kogte en slange på vej ned til startområdet om morgenen på Alpe d´Huez.

Ved foden af Alpe d´Huez jeg beslutningen om, at de 14 km skulle køres uden stop og med alt hvad jeg havde tilbage. Det blev til 1:29 time fordelt på 21 små sejrer.

Svingene på Alpe d'Huez

Alle mål blev indfriet til fulde. Jeg overlevede, gennemførte løbet og var ikke af cyklen på vej op af Alpe d'Huez. Naturen var en førstegangsoplevelse og det var overvældende fantastisk. Det var blandt andet takket være Michael Schriver, Torben Johansen og Søren Morbjerg, at turen blev så god - så tak for turen til dem.

Yderligere information