Årets Rytter 2014 - Erling Hansen

Efter indstilling fra klubbens medlemmer, blev Erling Hansen kåret som Årets Rytter 2014 i Galten CK. Erling har igennem flere år varetaget posten som kasserer i bestyrelsen; været formand for træningsudvalget; fungeret som Kaptajn og Træner; initiativtager til cykelskolen og meget mere. De seneste år har Erling med stor succes været koordinator for vores samarbejde med Århus Motion, hvor Erling flere gange om året, samler en trop af frivillige ryttere fra Galten CK, der assisterer Århus Motion i deres mange løbearrangementer.

Erling er en flot repræsentant for Galten CK, og en meget velfortjent vinder af titlen – Årets Rytter 2014.