Harzen på fjedercykel 2011

Hej Allesammen.

Jeg læste med stor fornøjelse andres beretning om den almindelige tur til landevejsharzen og tænkte lidt for mig selv… at der måske kunne være behov for at vise en anden og mindst ligeså interesant side at det lille område som tyskerne selv kalder Mittelgebirge.

For ikke at træde nogen over tæerne blev turen planlagt som en forlænget Himmelfartsferie, hvilket med det samme viste sig at være fornuftigt, da vejret formentlig aldrig har været bedre i Harzen på den tid af året. Jeg havde haft enkelte øjeblikke af tvivl, idet klubbens tur jo ikke just strålede af lutter solskin (i hvert fald ikke på billederne :-).

Under alle omstændigheder oprandte dagen: Torsdag d. 2. juni 2011. kl. 8.00 om morgenen læssede jeg et styks bil med 2 adskilte mountainbikes og 3 gutter, samt diverse oppakning. Derefter blev GPS’en bedt om at finde Braunlage i det midt-tyske. Lidt musik på radioen, deriblandt ”Bicycle Race” af Queen og så begyndte turen ellers i ok vejr og god stil.

Små 5 begivenhedsløse timer senere (grænsekioskerne var lukkede!) trillede vi så småt ind mod foden af den bule, tyskerne kalder ”Harz”. Humøret, vejret og temperaturen steg i takt med at vi nærmede os målet i Braunlage og da vi endelig ankom til den lille pension sagde bilen at der var 24 grader udenfor på trods af at vi jo var kørt op på toppen af Harzen.

Klokken var efterhånden blevet tæt på tre, men vi kunne jo ikke så godt spilde en hel cykeldag, når nu vejret var med os. Derfor fik vi læsset tasker med mere ind på værelset, tog cykeltøjet på og gik ned for at samle de 2 cykler. Sidstemanden skulle leje en hest i byen og begav sig til fods mod udlejningsstedet.

Vi mødtes ved foden af Wurmberg, hvor Bikepark Braunlage har sit udspring og hvor udlejningsbiksen også lå. Vi fik fat i en ganske hæderlig fuldt-affjedret cykel og var nu alle kørende. Hjem til pensionen for at tanke lidt vand og så tog vi eller afsted uden retning eller mål…

Udsigten fra mountainbiken var, ligesom vejret i øvrigt, fuldstændig fantastisk.

Turen blev lidt tilfældig men endte dog alligevel med at være på lige knap 3,5 timer over 41 km og ca. 820 højdemeter (hm). Alt i alt helt hæderligt for tre gutter med jet-lag fra Autobahnen.

Vi var tilbage ved pensionen ca. 19.30. Pensionen var ikke fancy, men i rigtig pæn stand og noget nær nyrenoveret (i hvert fald vores værelse).

Der skete i øvrigt ikke meget mere den dag… Et par gode tyske øl indenbords var lig med sengetid :)

Dag 2.

Den helt store udfordring i Harzen erjo,  som mange ved, Brocken, eller på dansk ”Blocksbjerg”. Efter lidt debatteren blev vi enige om at Brocken skulle klares med friske ben. Efter en dejlig morgenmad bestående af friske Brötchen og stærk tysk kaffe gik vi til værks. Første stigning lå i selve Braunlage ca. 5 minutter fra pensionen. Således velopvarmet kravlede vi op ad Wurmberg…og så var de første 400 hm i posen…ja, god morgen!

Jeg ved ikke om det er til at se på billedet….men det gik sgu op af…og den var  lang…

Fra Wurmberg gik det via lidt almindelige vandrestier og lidt singletracks mod Brocken. Turen var lang og sej, men sindssygt flot. 

Vejret var som Toyotas service 110%... der var vel ca. 20 grader kl. 9. Så det var ikke blot godt, men pinedød nødvendigt med vores 2-3 liters Camelbaks.

Man kører for en stor dels vedkommende på det der svarer til vores egen skovgrusveje, men man kommer alligevel forbi lidt af hvert på sådan en mtb-tur.

Flere flotte udsigter end man kan tælle og gamle klenodier fra den kolde krigs tid. Blandt andet kørte vi på gamle Panzer-wege, veje der var beregnet til kampvogne.

De ser måske ikke ud af meget, men for p*kker da, men kommer hurtigt op i fart på det skidt… når det går nedaf i hvertfald.

Lidt efter lidt… (læs: efter ca. 8 kilometer opad) nåede vi toppen af Brocken, nogle hurtigere end andre :)

og kunne tage en puster og nyde udsigten ikke mindst:

 

På hjemturen trillede vi forbi Ecker Stausee, en opdæmmet sø, som virkelig var flot i det gode vejr.

Vi var lige ved at tage en dukkert, men den indre kylling tog over og vi trillede videre...

På billedet til højre står vi på selve dæmningen, som kan anes i baggrunden ovenfor. Og ja, forfatteren var med på turen :)

Nu kan cykling jo være en hård omgang, især sydpå, så vi tog et pit-stop på en hyggelig Bikerbar et lille stykke fra Brocken. Uden mad og drikke dur helten jo som bekendt ikke…

Det var slet ikke værst ;-) Undertegnede fik en omgang mørbrad-gryde, som smagte FANTASTISK…

Vi kunne tilmed se over på Brocken mens vi spiste (Tårnet over den bagerste biker til højre)

Og der var også mulighed for at kigge på motorcykler og ikke mindst motorcyklister, da Himmelfartsferien er en slags Biker-helligdag i Harzen:

Med Braunlage i sigte endte dag 3 som den var begyndt, over al forventning og med en øm mås…

Vel hjemme på pensionen lød 2.dagens total på ca. 7,5 time i sadlen, 61,5 km og knap 1550 hm.

Dag 3

 Det startede med samme gode vejr og vi stak af efter endnu en god morgenmad. 

Og tænk sig, så lykkedes det faktisk at finde flere bakker.. og da forfatteren havde lidt luft i overskud, så kunne man jo ligesågodt være irriterende, køre lidt i forvejen og fotografere kammeraterne mens de led, med et munter ”Allez, Allez ,  Allez”.. for at hjælpe dem opad :) (jeg havde desværre ingen ko-klokke med)

Yderligere kommentarer er vel overlfødige her…

Vi blev efterhånden klar over, at det vigtigste remedie på denne tur var solcreme. Gennemsnitstemperaturen lå vel omkring 28-30 grader, og i enkelte skovgryder ramte vi lystigt 38-39 grader…så er det varmt at køre opad.

Varmerekorden nåede vi i øvrigt kl. 20.00 om aftenen: 40 grader i selve Braunlage by, som ligger på toppen af Harzen!

Vel oppe på toppen besluttede vi at finde et lille sted at hvile os og få en tår cola…ak, ja..det er nu et hårdt liv.

 

Vel hjemme på pensionen lød 3. dagens total på ca. 7 timer i sadlen, 61 km og knap 1460 hm.

Dag 4

Efter 3 hårde dage i sadlen var der ikke andet for end at køre løs på sidstedagen ;-)

Jeg ved af erfaring fra de busture, som mine forældre slæbte mig på i slutningen af 80’erne at Harzen kan være et koldt, fugtigt og småkedeligt sted…men ikke i denne omgang. Jeg tror snarere, vi er nødt til at tale om ren 10*stjernet idyl

På dag 3 lykkedes det også at finde noget rent cykelmæssig idyl, idet vi lidt nordvest for Braunlage stødte på dette:

Skovsti omkring sø med røder, trapper, broer, og sjov i spandevis. Bliver det egentlig bedre?

Sådan et sted kommer med en indbygget Feel-Good-Garanti og smilet sad ligesom fast i ansigtet :)

Vi sluttede i øvrigt dagen af med en tur i Braunlages Bikepark, som har alt til den hungrende mountainbiker.

Selv om vi tog den ”milde” singletrack-nedkørsel, så tillod terrænet ikke rigtig at man tog billeder. Adrenalin var der dog i rigelige mængder – Super fedt, hvis man kan lide at have det sjovt J

Hjemme på pensionen lød 4. dagens total på ca. 4,5 timer i sadlen, 44 km og knap 1100 hm.

Alt i alt lød det store regnskab for de 4 dage i Tyskland på ca. 22,5 timer i sadlen, knap 210 km og ca. 4900 højdemeter.

Harzen 2011 står som en af de bedste ferier, jeg nogensinde har være på og vi skal selvfølgelig derned igen i 2012 J

Som et lille kuriosum kan nævnes, at jeg aldrig har set så mange cykler på et sted før… Rundt omhvert sving mødte man grupper af cyklister der skulle den anden vej og 9 ud 10 var danskere, det er ikke sådan at komme til udlandet. Både landevejscykler og mountainbikere.

Turen kan på det varmeste anbefales til alle tohjuls-nørder, der ikke er 100% asfalt-afhængige.

For andre interesserede er her et par gode links:

http://www.volksbank-arena-harz.de/

http://www.braunlage.de/tourismus/index.php/mountainbiking-themenmenu-362

http://cykelbasserne.dk/Paa-MTB-i-Harzen---cykelbasserne