Beretning GE Touren 2011

Det første GE TOUREN blev en succes med mange glade og veloplagte deltagere.
  
GE touren er afløseren til Gribtiden løbet, som blev startet tilbage i 2004 af Galten Elværk og Odder cykelklub. Det blev afviklet for sidste gang i 2010. Fremover vil det være Galten Elværk og Galten  CK som i fællesskab arrangerer løbet.

      
Til GE touren 2011 onsdag d. 24 august var der mødt mere end 260 deltagere op. Det blev en dejlig cykeltur på en sensommeraften fra Galten Elværk på Smedeskovvej i Galten. Løbet blev flot introduceret af den lokale speaker Erling og alle havde en god oplevelse på de tre ruter fra 12 til 39 km. Ude på ruten var depotet også godt besøgt hvor det var muligt at få en tår vand eller saft. Efter cykelturen var der forfriskninger, frugt, pølser og brød til alle deltagere. Flere personer var også heldige i præmielodtrækningen og kunne gå derfra med en lodtrækningspræmie. 
           
Galten Elværk og Galten CK takker alle deltagerne og sponsorerne Super Brugsen for leverance af frugt og Fri Cykler Galten for startnumrene samt de mange sponsorer som bidragede med lodtrækningspræmier: Sportsmaster Galten, GoForm.nu, GFS Fitness, Lokalenergi, Superbrugsen Galten, OK og GE Fibernet.
     
Som det fremgå af billederne havde alle en hyggelig aften både før, under og efter løbet. Der er flere billeder fra følgende picassa link hvor det også er muligt at tilføje yderligere billeder fra den dejlige cykelaften.

På gensyn  til næste  år!
         
Mvh

Galten CK  og Galten  Elværk