Århus halvmarathon 2013

Søndag den 9. juni blev der som bekendt afholdt halv marathon i Århus. Det kan i hvert fald næsten ikke være gået nogens næse forbi, idet vi i ugerne op til arrangementet har fået den ene opfordring efter den anden fra Erling, om at give en hjælpende hånd med.

Erling havde lovet Århus Motion, som er vært ved dette arrangement og også Gck's største sponsor, at vi ville stille med 20 mænd/kvinder. Jeg kan her efterfølgende kun sige at jeg er glad for, at jeg tog imod opfordringen og nu skal du høre hvorfor ;-)

Kl. 7 søndag morgen satte de første friske Gck'ere kursen mod Århus på henholdsvis racer og mtb fra Galten hallen. Nogle stødte senere til i Harlev og 3 andre venligst udlånte cykelfolk fra Galten Motionsvenner fandt selv derind ligesom jeg selv tog turen derind fra Malling.... i bil med raceren bagpå. (Kl. tidligt om morgenen syntes jeg det var en genial idé med bilen, og min parkering på torvet ved Harald Jensens Plads syntes endnu mere genial. Det skulle så vise sig senere på dagen at det måske var knap så smart alligevel, idet løbsruten gik direkte forbi min bil og det tog mig pænt lang tid, at få mig og min cykel møvet igennem folkemængden og komme videre ud af scenariet.)

Kl. 8 var der så samling på Brobjergskolen, lige bag start og mål området, hvor vi blev informeret om dagens opgaver og bekendtgjort med vores funktioner. Her var et stort officials telt med forplejning under hele arrangementet, som vi straks fra morgenstunden benyttede os af. Der var pænt koldt, for ikke at sige HUNDE koldt og der er vist ikke nogen der længere kan være i tvivl om, at jeg bare hader at fryse. Tænderne klaprede og jeg havde gåsehud på mine blå arme og ben. Heldigvis led jeg ikke alene og hele den forfrosne flok rykkede ind i teltet til frisk varm kaffe og rundstykker og Annette Thomsen var så venlig at låne mig en langærmet trøje og langsomt begyndte den blå farve at aftage fra min krop. Og således begyndte også stemningen og spændingen at stige. Vi havde rigelig tid til at sludre om dit og dat og folk der tidligere havde deltaget i arrangementet delte ud af erfaringer og gode råd m.h.t, hvad der senere skulle ske.

Opgaverne blev delt ud og jeg skulle således køre official for 1. dameløber med Ole Fenger Lassen ved min side og sørge for at tilskuerne på ruten kunne se, at her kom altså den første kvindelige løber. Tror da i hvert fald nok det var det opgaven i sin helhed gik ud på ;-) Således skulle hver 1. 2. og 3. løber hos henholdsvis mænd og kvinder have følgeskab af 2 officials og Ole var da ikke sen til at vælge netop 1. dameløber. Haha. Selveste borgmesteren skulle også have ekstraordinært følge af en official og den opgave påtog Jonas Jensen sig gladeligt. Gad vide om det var fordi han lige ville benytte lejligheden til et par alvorsord med manden...

Kl 10 lød startskuddet så og iklædt selvlysende veste med vores numre og fastmonterede skilte på cyklerne med samme, satte vi i gang. Det var meget overvældende at cykle afsted der fra startområdet og videre ud på ruten med det kæmpe publikum, fest korteger og generelt stemningsfyldte bybillede. Dette festsceneri udspillede sig faktisk overalt langs ruten.

Nå men vi spottede ret hurtigt vores 1. dameløber og fik hende 'omringet' og fulgte hende således hele vejen rundt i hendes kamp mod tiden. Jeg måtte flere gange tage mig selv i at føle mig total ydmyg og fuld af respekt for det unge kvindemenneske der bare fuldt fokuseret hele tiden satte det ene ben foran det andet i stødt konstant tempo hele vejen rundt. Det var lige før jeg kunne mærke hendes adrenalin og sad faktisk og blev lidt små 'høj' over hendes præstation og al den opmærksomhed hun fik. Og ja, så måtte jeg jo også lige en enkelt gang sige til mig selv,  at tilråbene altså desværre ikke var tilegnet mig, selvom jeg lige så let som ingenting lod mig indfange af stemningen igen og igen.

Det var ret specielt at prøve at cykle igennem Magasins P-hus i mørke og op ad spiralen med en stigning på jeg ved ikke hvor mange procent. Ligeledes blev jeg temmelig udfordret da jeg på min racer måtte forcere Øgaderne med deres brostenbelagte veje.

Kl. ca 11.18 nåede vi så målstregen og dette anti klimax var bare for vildt at opleve. Louise som jeg havde fulgt rundt på hele ruten blev modtaget med de vildeste pepråb fra både publikum og speakeren der opmuntrede hende gennem højttaleren og hun løb over målstregen med armene i vejret og et bredt smil i hendes ellers hidtil så fokuserede ansigt.  Fedt fedt fedt, at følge det hele på så tæt hold!!

Vi samledes så alle igen efterfølgende til smørebrød og sandwiches i officials teltet, hvor snakken gik lystigt og der blev delt ud af vores oplevelser derude på ruten og jeg tror vi alle blev enige om, at det udelukkende har været en meget stor og spændende oplevelse at deltage i arrangementet og dermed få lov til at følge det hele på så tæt hold.

Jeg tør godt love mig selv væk som 'selvskreven' hjælper til næste år og med dette års erfaring ved jeg således at jeg næste år cykler derind og at det bliver på min mtb ;-)

Lone Bundesen

Yderligere information