Nyhedsbrev Sommer 2013

Så starter vi igen med vores aktiviteter i klubben. Juli måned er ved at være slut, og mange er efterhånden vendt tilbage fra ferie. Nogle enkelte heldige er stadigvæk på ferie, inkl. undertegnede, der sidder i det varme Provence og skriver dette korte nyhedsbrev.

Denne gang er der kun 3 punkter som jeg gerne vil gøre dig opmærksom på, nemlig

  1. Start efter sommerferien
  2. Frokosttur den 18. august
  3. Sommeroplevelser?

God læselyst.

1. Start efter sommerferien

Den første formelle træningstur med Trænere og Kaptajner efter sommerferien er torsdag den 1. august.

Træningsplanen for vores ture er kommet på hjemmesiden. Den er i skrivende stund næsten færdig, så i løbet af et par dage bliver alt planlagt og tilrettelagt, så vi helt sikkert får nogle gode cykelmåneder i den resterende sæson.

2. Frokosttur den 18. august

Igen i år går vores traditionelle frokosttur til Sønder Ege i Ry. Vi starter med at tage ud på vores træningsture som sædvanlig kl. 9.30 fra Galten Hallen. Trænerne og Kaptajnerne planlægger de enkelte ture således, at alle 4 hold mødes samtidigt i Ry kl. 12.00, hvor vi har fællesspisning.

Den pris du som medlem skal betale er kr. 50,00. Denne pris inkluderer en god frokostmenu samt en øl eller sodavand. Klubben betaler den resterende udgift. De 50 kr., skal du betale til undertegnede, når vi mødes i Ry kl. 12.00. Husk lige penge.

Hvis du vil deltage i dette arrangement, skal du sende en mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. , hvor du skriver dit navn og evt. medlemsnr. Tilmelding er bindende og sidste dato for tilmelding er mandag den 12. august.

Skulle du være forhindret i at cykle den 18. august, er du velkommen til at deltage i arrangementet alligevel. Du tilmelder dig og møder blot op kl. 12.00 i Ry.

3. Sommeroplevelser

Jeg håber du haft nogle gode sommeroplevelser med din cykel et eller andet sted i Danmark eller udlandet. Kunne det ikke være sjovt og underholdende, hvis du delte nogle af dine gode cykeloplevelser med os andre? Så jeg vil opfordre dig til at skrive en kort eller lang historie, du bestemmer længden, som vi så kan lægge på vores hjemmeside til underholdning for alle klubmedlemmer. Vil du evt. have hjælp til at skrive eller redigere dit indlæg, så tage fat i undertegnede, så finder vi ud af et eller andet.

Afslutningsvis får du lige et par billeder fra min igangværende ferie ved foden af Mont Ventoux. Jeg har indtil nu været på toppen 2 gange, og skal lige have snuppet den sidste 3. opkørsel i løbet af de næste dage, inden turen går tilbage til Danmark igen om en lille uges tid.

Yderligere information