Galten Cykel Klub  
 

 

Nyheder Galten CK - 2007:

11-11-2007

Den store interesse for at køre mountainbike er kommet bag på klubbens bestyrelse. Indtil videre er 14 personer allerede aktiveret med mountainbike kørsel over de sidste 2 weekender.

Fra næste weekend laver vi et begynderhold, da det har vist sig for svært for nye at køre med de mere etablerede ryttere i skoven.

Begynderholdet kører indtil jul, hvorefter begynderne bør kunne kører med motionist mountainbike holdet. Holdet kører med en kaptajn, som kender skoven og hvordan der køres i skoven. Kaptajnen vil vejlede nye ryttere i, hvordan de kører mountainbike. Ruten er knap så krævende og så lang som motionistholdet - det vil primært blive kørt på grusvej og kun singletrack i begrænset omfang.

På motionistholdet går det lidt hurtigere, samt der køres en del på singletrack og enkelte skrappe stigninger.

På holdet med supermotionister bliver kæden virkeligt holdt stramt med et krævende tempo. Der køres en hel del på singletracks og virkelige skrappe og lange stigninger. Det kræver en god kondition og du er sandsynligvis "dus" med din MTB cykel.

Vi ses søndag!



Ib Meineche