Nyheder Galten CK - 2007:

16-12-2007

John Rohde - 70 år og super aktiv cykelrytter 

Mandag d. 17/12-2007 runder John et skarpt hjørne, da han her fylder 70 år. Når man cykler med John, tror man absolut ikke, at det er en rytter med den alder, da han de fleste gange ikke har problemer med at køre med supermotionisterne. At John ikke længere går frem og tager nogle "monster" føringer er fuldt respekteret - men at han stadigvæk har fart i benene vises jævnligt - specielt i 2006 var han godt kørende. Et eksempel var sidste år, hvor undertegnede deltog i Marselisløbet på 100 km - her var John også tilmeldt. Jeg var rigtig godt kørende, hvor jeg måske kørte et af de bedste løb i 2006 denne dag, hvor jeg kom ind på 2:44 godt flad og med de absolut sidste ressourcer -- og bare 3 minutter efter kom John "trillende" i mål trods det, at han havde været syg og "snottet" i ugen op til løbet - havde John været på toppen var jeg sikkert blevet sat til vægs - det er "sejt" af en mand på 69 år!

At John ikke er nogen nybegynder på cykel, viser følgende cykelkarriere, som jeg har fået lusket ud af John:

Jeg s
tartede som 12-årig i 1952 i juniorklassen og kørte her i 4 år. Dengang bestod træningen hver gang af 30 km. enkelstart. Samtidig kørte jeg i        juniorklubben på banen.
      
I 1956 rykkede jeg op som senior og startede i  D klassen og blev B rytter inden sæsonen var slut. Samtidig var jeg begynder på banen.

I løbet af 1957 kvalificerede jeg mig til den bedste klasse i dansk cykel - jeg blev A-rytter, og kørte i A-klassen til og med 1959. I 1960, efter endt militærtjeneste, kom jeg ikke
igang igen og holdt pause til midt i 1966, hvor jeg startede i C-klassen. I 1967 startede jeg sæsonen i B-klassen og inden sæsonen var slut, kørte jeg mig ind som A-rytter igen.

Herefter gik gassen lidt af ballonen, og først i 1983 fandt jeg atter cyklen frem og begyndte at køre lidt motoonsløb. Dette blev dog først alvorligt i 1993  med start i Aarhus-København (360 km)
, hvilket jeg også gjorde i 1994 og igen i 2000.

Nu er jeg blevet medlem af GCK, og håber, at jeg her kan få opfyldt mine ambitioner.

At John ikke har planer om, at stoppe med cykling, viste sidste års investering i en splinter ny cykel i carbon
, men John forventede dog, det sikkert  vil blive én af de sidste investeringer i cykelrammer. John cykler til dagligt med: Erling og Bjørn fra Skovby, men det er langt fra nok, meget tit møder han op for at køre kapløb med knægtende i 40'erne! Vinterpause er også en "fremmedord" for John, der i år har cyklet 10.000 km.

John var ligeledes med i arbejdsgruppen i forbindelse med etableringen af Galten CK, hvor han bidrog med sin store og lange erfaring inden for cykling!

Et rigtig STORT TILLYKKE med de 70 år til John Rohde - vi ses på landevejen til foråret 2008!

På vegne af Galten CK

Ib Meinech


John Rohde i blå cykeltrøje - her inden afgangen til søndagstur med knægtene fra Galten CK og Hammel CK