Nyheder Galten CK - 2008:

07-03-2008

Store udfordringer venter Galten CK ryttere

Glæder var i absolut top hos flere ryttere fra Galten CK, da det fredag aften viste sig, at ”Galten CK Ötztaler Team” var blandt de heldige, som blev udvalgt til at deltage i måske Europas hårdeste en-dags motionsløb (her vil deltagere i La Marmotte måske komme med indvendinger!). Knap 8.000 havde meldt deres interesse for de 4.000 billetter, som er til rådighed til én dags selvpinderi søndag d. 31/8 2008 i Østrig. Løbet hedder Ötztaler Radmarathon og er på 237 km over 4 bjerge med i alt 5500 højdemeter – til sammenligning er en bjergeetape i Tour de France på typisk 3500 højdemeter.

Holdet består af følgende ryttere:

                      Finn Knudsen                      - Galten
                     
Torben Henriksen                - Galten
                     
Jan Jelle                               - Galten
                     
Lasse Hansen - København
                     
Ib Meineche                          - Galten  

Vi vil her på hjemmesiden følge forberedelserne til løbet, samt ikke mindst få en beretning fra løbet. Desuden vil vi selvfølgelig følge: Lars Baattrup og Jørgen ”Skipper” Christensen, der skal deltage i ” La Marmotte ” i juli måned i Frankring. 173 km og 5000 højdemeter venter Lars og Skipper.

Vi vil også vende tilbage med en beretning fra: Finn Blaavand og Torben Henriksen’s tur til Vättern Rundan i Sverige – en rundtur på 300 km i juni måned.

Ib Meineche

     
 
 
For rytterne til Ötztaler Radmarathon venter 30 km opkørsel til Timmelsjoch - til toppen i 2500 meters højde