Nyheder Galten CK - 2008:

(Tips: for at forstørre teksten - hold "Ctrl" knappen og tryk "+" knappen en eller flere gange.

14-04-2008

Hader du bakker og elsker biksemad...  

..og ikke er bleg for lidt frisk luft i ansigtet, så vil motionsløbet ”Fjorden Rundt” sikkert være interessant for dig. Løbet køres lørdag d. 7. juni og er på 105 km rundt om Ringkøbing Fjord. Som du sikkert kan regne ud, så er det temmelig fladt uden bakker der er værd at snakke om for os der træner i Galten området – dog må du helt sikkert forvente en ”frisk brise” fra Vesterhavet eller også skulle det da være første gang der ikke blæser der ude. Når du kommer i mål, så bydes der på gratis biksemad til alle der har gennemført. Læs mere på: www.fjorden-rundt.dk.  

Klubben har også modtaget en indbydelse til ”Langelinieløbet” søndag d. 15. juni kl 10:00 – et løbet hvor der traditionelt deltager mange fra Galten. På flere af ruterne kommer man igennem Skovby/Galten.

Læs mere på: www.langelinieloebet.dk – vi vil lave fælles tilmelding til løbet gennem klubben.  

Er man af det stærke køn, så har man mulighed for, at deltage i ”Lady Tour 2008 , som afvikles lørdag d. 21. juni på distancerne 65 km og 100 km . Løbet har startsted i Tjørring ved Herning. Læs mere på: www.ladytour.dk.  

Har du lyst til en tur til Fyn, så er der mulighed for deltagelse i ”Team-Rynkeby” løbet på 100 km med start i Ringe. Læs mere på www.team-rynkeby.dk  

Lørdag d. 17. maj har du mulighed for, at ”tage syd på” for at deltage i ”Kongeåløbet” med start fra Lintrup (30, 70, 100 og 150 km distancer). Læs mere på: www.kongeaalobet.lintrup.dk