Nyheder Galten CK - 2008:

(Tips: for at forstørre teksten - hold "Ctrl" knappen og tryk "+" knappen en eller flere gange.

12-05-2008

Den store udfordring - Grejsdalsløbet

Søndag d. 11. maj – på ”mors dag” – deltog en række af klubbens medlemmer i motionsløbet Grejsdalen ved Vejle på distancerne: 85, 130, 170 og 200 km .

På de lange distancer er det Danmarks hårdeste motionsløb med: bakker, bakker og bakker – og hvilke bakker.

Jeg har tidligere deltaget på 130, 170 og ligeledes 200 km , så jeg vidste godt hvad der ventede. Når man kaster sig ud på 200 km er det med lidt frygt og i hvert fald stor respekt, for man er helt klar over, forude venter mange timers hård kamp, hvor man ville ramme nogle grænser man sjældent når her hjemme. Fysisk, hvordan vil kroppen reagere, slår kræfterne til - og psykisk, hvordan klare man, at kæmpe sig gennem pinslerne uden ”at slå op i banen”!  

200 km var vi 8 medlemmer fra klubben til start kl 08:09 – Kaare E. Schmidt, Freddie Skjødt Jensen, Finn Nielsen, John Pedersen, Lars Baatrup, Finn Knudsen, Torben Henriksen og Ib Meineche .

For inden var gået de sidste forberedelser med klargøring af cyklerne og toiletbesøg – og toiletterne lugtede i lige frem af lagkage, men mere som et rovdyr bur efter de mange nervøse maver.

Præcis til tiden blev vi sendt af sted i det bedste vejr i mange år – solskin, meget lidt vind og omkring 25 grader. Efter kun 2 km ventede den første bakke, som var ny i forhold til tidligere år, en 1700 meter lang bakke ad Jellingvej med en stigning omkring 6% - så var linjen lige som lagt for de efterfølgende 22 bakker, samt alle de andre bakker som ikke talte med!  

Løbet byder på alt, blandt andet et brosten stykke i bedste Paris-Robaix stil lige før Hopballe bakken. Efter de første 100 km havde vi holdt en rigtig fin gennemsnitshastighed på 32 km/t , men efter vi gik i depot lige efter Munkebjerg var gennemsnittet faldet til 31,5 km/t . Munkebjerg er en af de mere kendte bakker med en længde på 1000 meter og en stigningsprocent på 10% i snit og et maks på 14% - blandt andet var den største forhindring på det gamle: Århus – København løb. Inden da, havde vi allerede været oppe af flere andre bakker, bl.a. ”Hunds Røv” med en maks stigning på 15%.  

Efter 130 km ramte vi den kendte stigning fra Post Danmark løbet – Kiddesvej i Vejle, hvor løbet som regel afgøres. Bakken kommer midt inde i Vejle, vi drejer skarpt til højre og kigger direkte ind i asfalten der rejser sig foran os som en mur. Op ad 500 meter med en maks stigning på 23% ”dansede” vi i bedste ”Basso” mod toppen af bakken. Til sammenligning stiger Jaungyde maks med 10%. Bakkerne kom herefter som perler på en perlekæde – og det tærede på kræfterne for alle i mere eller mindre grad.  

Efter 140 km blev vi enig om, at dele os i 2 grupper, således alle havde mulighed for, at ”overleve” turen.  

I den gruppe jeg kørte i, blev der virkeligt kørt tempokørsel de næste 10- 15 km , hvor flere andre ryttere der forsøgte at hænge på blev smidt af. Trods indtagelse af salttabletter og løbende masser af vand (syntes jeg), så var en snigende krampe på vej på undersiden af låret – det hjalp dog lidt, da tempoet blev slækket lidt. Det er på denne tid i løbet, man møder alle fysiske skavanker, som man normalt ikke møder i de mindre hårde løb – eksempelvis en ”brændende” fornemmelse under trædepudderne på fødderne – en oplevelse jeg tidligere har haft i længere løb som Vättern Rundan på 300 km . Ovenstående erfaringer er en vigtig ballast, når vi kaster os ud i hårde bjergløb rundt omkring i Europa – så er vi lidt forberedt på, hvordan kroppen reagere og kan måske i forvejen tage nogle forholdsregler. Jeg tror der skal eksperimenteres med magnesium og indlæg i skoene.  

Hver gang vi skulle op ad en af de sidste 5 stigning måtte jeg rejse mig og cykle stående for, at kramperne ikke skulle ”sætte” sig. Specielt på den anden sidste stigning – Fandensdal – var den hel gal, kramper truede ret kraftig på undersiden af begge lår, men jeg kom heldigvis op uden de satte sig.  

Kræfterne var heldigvis ikke helt brugt, for forude ventede den sidste kategoriserede bakke – nr 23 – Østengård, en 1000 meter lang stigning med et gennemsnit på 10% og et maks på 15%. Det svare til en bakke der er 3 gange så lang som Jaungyde med en kraftigere stigning – og så efter 195 km og masser af bakke.

Efter den sidste bakke var forceret ventede endnu en udfordring – 600 meter grusvej med løs grus. Der var kørt nyt grus på vejen på 5- 10 cm tykkelse som var revet – det var lidt en udfordring at køre i inden en sidste vandvittig nedkørsel ad en lille snoet vej ventede.  

Efter 204 km kunne vi godt tilfredse trille i mål i en tid der på min cykelcomputer sagde 6:47 og 30 km/t i snit – en tid vi var godt tilfredse med.  

Gruppe 2 kom i mål 25 minutter efter – de havde bl.a. måttet bruge lidt mere tid i depotet for, at samle kræfter.  

170 km havde Ivan Bomholt og Knud Erik Hilding-Hamann gennemført en rute der langt hen af vejen er den samme som på 200 km .  

130 km gennemførte: Peder Juul, Per Christensen og Søren Morbjerg.  

Jesper Jakobsen fortalte, at han gennemførte 85 km ruten på 2:47 med et gennemsnit på 30,6 km/t . Der havde åbenbart været et problem med registrering af tiden, da den officielle tid var registreret til 6:41 – et snit på 12 km/t .  

Grejsdalsløbet er ikke altid bare en spørgsmål om en god tid - men mange gange mere en spørgsmål om, at gennemføre.

Alle har ytret, at de havde en rigtig god tur! Mon ikke vi kan stille et endnu større klubhold næste år!  

Rigtig flot kørt af alle – og tak for en god dag!

 

Ib Meineche - Galten CK