Nyheder Galten CK - 2008:

(Tips: for at forstørre teksten - hold "Ctrl" knappen og tryk "+" knappen en eller flere gange.

08-06-2008

Tour de Harzen 2008 - del 1

I maj måned var Galten CK på sin første klubtur – turen gik til Harzen. Harzen forbinder nogle mere med et pensionist paradis end et cykelsportssted – men de skulle blive klogere…

For undertegnede var det 4. år i træk jeg var i Harzen, så jeg kendte efterhånden området ret godt. Ud over 8 andre klubmedlemmer fra Galten, havde vi allierede os med en af mine gamle kollegaer, som jeg har haft en hel del cykeloplevelser i ind- og udland, sammen med – desuden var det 3. år i træk han var med i Harzen.

Torsdag morgen kl 08:30 kørte vi fra Galten i 2 biler – Lars Baatrup og Skipper vi først ankomme i løbet af aftenen - Jimmy og Finn Knudsen var allerede taget af sted.

Vi skulle lige forbi banegården i Vejle for at samle min tidligere kollega op, som til dagligt bor på Nørrebro i København. Efter Lasse ”Der-hilferytter” var samlet op, gik turen videre mod Harzen. Efter lidt problemer med kø før Elb-tunnelen, gjorde vi holdt efter Hamburg på en rasteplads. Her blev en ikke helt rigtig frokost indtaget. Undertegnet kastede sig oven en karry-pølse med brød – de fleste andre supplerede pølsen med pommes frites, men det fortrød de bittert – de svømmede i olie og flere smagte pommes frites flere gange senere på dagen, da vi havde vores første cykeltur.

Lidt over kl 15 ankom vi til bestemmelsesstedet – Bad Lauterberg – hvor vi i første omgang gjorde holdt ved Lidl for, at få provianteret. Efterfølgende kørte vi til hotellet ”Panoramic” – et hotel med 2 tårne på hver 16 etager. Hotellet er ikke helt nyt – rigtig 70’er beton byggeri, men værelserne er store med køkken og nyere badeværelser. Desuden var en af fordelene, at vi kunne have cyklerne med op på værelset.

Kl. 16:30 begav vi os ud på den første cykeltur i Harzen. Deltagerne på denne første tur var: Søren Morbjerg, Jimmy Jakobsen, Torben Henriksen, John Jensen (Århus medlem), Jan Jelle, Finn Knudsen, Lasse ”Hilfe-rytter” Hansen og undertegnede. Jeg havde planlagt en tur på 52 km der ville give den første idé om terrænet i området.

Deltagerne var åbenbart lidt ”kåde”, for der blev kørt pænt til trods en svag stigning på 1-3% de første 8 km – ”de vidste åbenbart ikke, hvad der ventede dem”! Fra Bad Lauterberg kørte vi over Silberhütte mod den første ”rigtige” udfordring: Sct. Andreasberg.

 
Finn Knudsen, Lasse "Der Hilfe-rytter", Jimmy Jakobsen, Ib Meineche og Torben Henriksen - her i paradekørsel mod Sct. Andreasberg.

Foran os ventede en 3 km lang stigning der på en længere strækning gennem byen steg med 15%. Jeg var lidt spændt på, hvordan de andre vil reagere på denne første udfordring. Jeg har altid syntes, det var én af de værste, mest fordi det altid er den første man møder efter kun 8 km og dernæst fordi den føles uendelig lang. Og ”ja”, deltagerne fik virkelig der sag for på en bakke, hvor man hver i sær måtte finde sit eget tempo op ad. På toppen havde vi opsamling, hvor det blev til en lille pause, således pulsen kunne falde lidt ned.

”Toppen” var måske så meget sagt, for vi var endnu ikke helt oppe – de næste 6 km fortsatte det stadigvæk mere eller mindre opad, således vi endte med, at have kørt 17 km opad inden det atter gik nedad igen lige før Sonnenberg.  

I Sonnenberg kørte vi mod Braunlage – det sidste stykke en rigtig god nedkørsel. Vi fortsatte gennem Braunlage og kørte af vejen mod Bad Lauterberg. På et stykke havde vi en helt fantastisk nedkørsel, hvor der virkeligt kunne komme fart på – de fleste lå på hastigheder på mere end 70- 75 km/t . Det gik så godt for Søren og Jimmy, at de ikke hørte, at vi skulle dreje til højre bakken fladede ud. Vi måttet derfor vente på de efter et stykke fik vendt cyklerne og kom tilbage.

Vi skulle selvfølgelig ikke den direkte vej tilbage til Bad Lauterberg (den går ellers ned ad det meste af vejen), men vi skulle op mod Sct.Andreasberg endnu en gang. Denne gang var det en 4 km lang stigning på 5-6% med serpentiner sving hele vejen op. Denne anden stigning var noget lettere at køre, end dagens første stigning gennem byen. Fra Sct. Andreasberg gik det til gengæld nedad i 10 km mod Bad Lauterberg.

Tilbage på hotellet havde vi kørt 52 km og lidt over 900 højdemeter.

Om aftenen tog vi ned til byen og spiste på en restaurant – det var både fornøjeligt og ganske billigt – en wienerschnitzel og weissbier kostede ikke meget over 100 kr. Det gik så godt, at vi ikke havde hørt, at Baatrup og Skipper havde ringet 6-7 gange. Til sidst lykkes det dog for dem, at ”komme igennem”. De var ankommet til hotellet. Tilbage på hotellet fik nogle af os en godnat wiessbier, mens andre var mere seriøse – de skulle kun have vand eller cola. Det har jeg godt nok ikke oplevet før på nogle af vores cykelture til Harzen.



Torben, Jimmy, Ib, Lasse og Søren på restaurant

Næste afsnit følger!

Ib Meineche



 
  .