Nyheder Galten CK - 2008:

(Tips: for at forstørre teksten - hold "Ctrl" knappen og tryk "+" knappen en eller flere gange.

26-08-2008

Hyggetur til Svostrup Kro

Søndag d. 24. august var der planlagt hyggetur til Svostrup Kro. Forhåndstilmeldingen var lidt beskeden med kun 16 tilmeldinger – men på dagen dukkede yderligere 10 personer op, så vi blev 26 i alt.  

Vi havde i forvejen informeret Svostrup Kro om, at der var 16 tilmeldt, så undertegnede satte gas under pedalerne og kørte den direkte vej over Gjern bakker, således kroen havde en chance for, at omorganiserer opdækningen inden alle nåede frem.  

De resterende 25 kørte af ”sprit-ruten” ud mod Låsby og videre over Mollerup, Linå, Resenbro og langs Gudenåen mod Svostrup. Gruppen var fremme kl 11:10 – 25 minutter senere end undertegnede - bl.a. på grund af en punktering – så kroen havde nået, at ændre opdækningen fra at være inde i krostuen til den overdækkede del af terrassen.  

Efterfølgende havde vi en rigtig hyggelige time, hvor den stod på kaffe, hjemmelavet æblekage og varm kringle – det var rigtig godt. Selv Skipper måtte overgive sig og smage æblekagen!  

Efter ”kaffe-depotet” i Svostrup delte vi os op i de 3 niveauer og fortsatte søndagstræningen med kaptajner på! Der er absolut grundlag for at gentage succesen næste år – og det vil helt sikkert blive med endnu flere deltagere.  

Vores sponsor ”Sparekassen Østjylland” gik ind og betalte arrangementet, således de enkelte deltagers egenbetaling på kr 25 røg direkte i klubkassen – tak til Sparekassen Østjylland.  

Tak til Ivan Bomholt for billeder fra arrangementet.

Billeder fra turen: http://picasaweb.google.dk/GaltenCK/SvostrupKro

Ib Meineche

     



 
  .