Nyheder Galten CK - 2008:

(Tips: for at forstørre teksten - hold "Ctrl" knappen og tryk "+" knappen en eller flere gange.

18-12-2008

Pas på dig selv

Mange af klubbens medlemmer har valgt, at holde formen ved lige her i de kolde måneder – det er også en rigtig god idé.
Flere af klubbens medlemmer har desværre på det seneste været involveret i flere uheld:

  • Jens Pedersen væltede midt i november under mountainbike træning i Ry ned af en sti på Himmelbjerget. Jens landede på hovedet og pådrog sig en hjernerystelse, brækket ribben, samt en hel del knubs. Det kunne være gået helt galt, hvis ikke Jens havde hjelm på. Jens er heldigvis en sej gut og ham ser vi nok snart igen på cyklen – dog måske ikke på mountainbiken, den ”arvede” Birthe fluks og den har hun indviet i Ry!
  • Søndag d. 5/12 væltede Skipper under landevejstræning sammen med en række Hammel ryttere. I et sving i et skyggefuldt område var det ”spejlglat”, hvor ved cyklen forsvandt under Skipper. I styrtet røg flere Hammel ryttere med. En undersøgelse på hospitalet viste i første omgang, at Skipper ikke havde brækket armen, men en senere nærstudering af røntgenbilledet viste et brud på skulderen. En operation og 8 ugers pause venter Skipper der ellers var godt i gang med træningen til La Marmotte.
  • Finn ”Gammel-nok” Knudsen fandt ligeledes ud af, at vejene var spejlglatte den søndag. På vej til Ry på sin mountainbike lå han pludselig og flød på vejen – dog heldigvis kun med nogle knubs. Senere i Ry skov præsterede Finn at brække styret/forgaflen på sin mountainbike under et styrt – denne gang var det kun materielle skader.

Heldigvis er det kun meget sjældent vi har styrt som i Jens og Skippers tilfælde – vi har trods alt trænet 2-3 gange om ugen næsten hele året, så risikoen er lav. Dog bør man nok overveje, at springe over træningen, når vejene er som i søndags (ja, jeg var ikke klogere selv, var ude på landevejen for at få bugt med eftervirkningerne fra en julefrokost), hellere én mistet træningsdag end måske 8-10 uger med gips.

Ib Meineche


Skipper på La Marmotte - det lykkes fotografen at fange Skipper på cyklen

 

 
  .