Nyheder Galten CK - 2009:

(Tips: for at forstørre teksten - hold "Ctrl" knappen og tryk "+" knappen en eller flere gange.

10-04-2009

Grejsdalsløbet - Danmarks bedste motionsløb 

Det er ikke uden grund, at Grejsdalsløbet af mange betegnes som Danmarks bedste motionsløb. Nogle af grundene er: deltagerne sendes af sted i mindre grupper af 50 deltager med 3 minutters mellemrum - derved undgås de kaotiske starter (og dermed farlige), som man ser ved en lang række motionsløb. Afmærkningen er i top hele vejen rundt. Velassorterede depoter på strategiske steder på ruten. Mulighed for deltagelse på nogle af de mest udfordrende distancer - eksempelvis 200 km med 23 kategoriserede stigninger, her under den fra Post Danmark kendte "Kiddesvej" - det er her Post Danmark Rundt normalt bliver afgjort. Kiddesvej er ligeledes at finde på 173 km distancen, men må til gengæld undvære årets nyhed på 200 km ruten - målet på toppen af Gl. Kongevej - en rigtig modbydelig stigning på 500 meter med 15% i snit og en maks stigning på 24% (mere end det dobbelte af maks stigningen på Høver eller Jaungyde bakken).

Første gang man får fornøjelsen af, at prøve kræfter med "Munkebjerg" er altid noget specielt som man vil huske. Bakken er på 1000 meter og stiger i gennemsnit med 10%, så den trækker tænder ud. Munkebjerg er at finde fra 130 km og distancerne der efter.  

Der er en lang række andre bakker, som man helt sikkert vil komme til at huske.  

Sidste år var vi en hel del klubmedlemmer, som deltog i Grejsdalsløbet. Igen i år vil jeg forsøge, at koordinere fælles deltagelse i løbet, som afholdes søndag d. 10. maj.

Ved fælles tilmelding kommer vi i samme startgruppe. Send en mail til: info@galtenck.dk senest 20. april.  

Læs disse beretninger fra sidste år: 173 km Knud Erik: http://www.galtenck.dk/Nyhedsarkiv/2008/Nyhed20080520.htm
200 km Ib:  http://www.galtenck.dk/Nyhedsarkiv/2008/Nyhed20080512b.htm

Eller disse billeder fra sidste år: http://www.galtenck.dk/Nyhedsarkiv/2008/Nyhed20080518.htm

Bemærk - det var ikke kun disse to distancer, som der var deltagelse af klubmedlemmer sidste år – andre aktuelle distancer kunne være 85 og 130 km .  

Læs mere om løbet på: http://www.grejsdalsloebet.dk/index.lasso?-token.indhold=forside

 

 
  .