Nyheder Galten CK - 2009:

(Tips: for at forstørre teksten - hold "Ctrl" knappen og tryk "+" knappen en eller flere gange.

16-05-2009

Grib tiden løbet fra Galten 

Normalt har "Grib tiden" været afholdt i sidste halvdel af august måned, men i år har man valgt at placere løbet d. 17. juni. Løbet kan derfor benyttes som "forberedelse" til klubbens mesterskaber i enkelstart "Rundt om Mossø", som afholdes dagen efter.

Vi har modtaget nedenstående mail:

Det er med stor glæde, at vi for sjette år i træk kan invitere til GRIB TIDEN MOTIONSCYKELLØBET! Løbet afvikles i år onsdag den 17. juni 2009, og ligesom de foregående år, så er der start samtidig fra Østjysk Energi i Odder og Galten Elværk kl. 18:30.

OBS: Bemærk at løbet som noget nyt i år afvikles allerede i juni måned!

Der er i år flere nyheder, f.eks. tilmelding for skoleklasser, og nye afslutninger på de to lange ruter i Odder. Du kan læse meget mere om nyhederne på løbets hjemmeside: www.gribtiden.dk under menupunktet 'Info'.

Du kan ligeledes læse om løbet i 'GRIB TIDEN magasinet', som omdeles med posten i maj måned.

Blandt alle forhåndstilmeldinger trækker Lokalenergi lod om præmier. Konkurrencen gælder kun tilmeldinger registreret senest den 15. juni 2009. Husk at betal din tilmelding i god tid, så I er sikker på at deltage i lodtrækningen. Vinderne bliver offentliggjort på løbsdagen i målområdet.

Du kan tilmelde dig allerede nu på www.gribtiden.dk eller fra ultimo maj i Kvickly Odder eller Super Brugsen i Galten.

Har du spørgsmål, så er du meget velkommen til at skrive til info@gribtiden.dk, så besvarer vi dit spørgsmål så hurtigt som muligt!

Med venlig hilsen
Lokalenergi, Galten Elværk, Østjysk Energi og Odder Cykel Klub

 


Billede fra Galten CK team pavillon under sidste års "Grib tiden" løb 



 

 
  .