Nyheder Galten CK - 2009:

(Tips: for at forstørre teksten - hold "Ctrl" knappen og tryk "+" knappen en eller flere gange.

28-05-2009

Kampen med Harzens bjerge 

Fra d. 20. til 23 maj var vi igen i år på klubtur til Harzens kuperede terræn.
Vel ankommen om sidst på eftermiddagen onsdag skulle "stængerne" lige luftes på en lille tur på 55 km. Igen var det straks efter 10 km et gensyn med den hadet/elsket stigning om gennem Sct. Andreasberg - en stigning der absolut trækker tænder ud med sine 15% over en længere strækning, specielt når der køres for at sætte "klassemente".
 

Torsdag stod det på en længere tur på planlagt 130 km omkring Goslar, hvor vi det første stykke af turen fulgtes med "cafe" holdet. Efter Goslar løb vi ind i et gevaldigt regnvejr, som tog brodden af den værste lyst til at køre rigtig langt. Turen blev derfor kortet lidt af, således den kun blev på 105 km - dog skulle den sidste lange stigning op mod Sonnenberg overstås mens tordenvejret buldrede over hovederne på os. Vel tilbage på hotel Panoramic i Bad Lauterberg klarede det op og stod på solskin resten af dagen. Flere af os benyttede lejligheden til, at besøge kur-området på hotellet, hvor den stod på sauna, dampbad, is-bad og selvfølgelig en weissbier.

Fredag skulle konge-etapen køres - 130 km med knap 2500 højdemeter. Først op igennem Sct. Andreasberg, hvor det denne dag stod på 18% stigningen - som i øvrigt er noget nemmere at køre end den anden på 15%. Efterfølgende ned af serpentinervejen og igen op ad mod Braunlage. Fra Braunlage gik det mod det højeste bjerg i Harzen - Brocken - som ligger i det gamle Østtyskland. De 9 km vej op til toppen er en absolut udfordring - ikke alene på grund af stigningen, som bare bliver ved og ved, men måske snare på grund af den meget hullede og bulede vej som ikke tillader bilkørsel.
For første gang i de 5 år jeg har kørt i Harzen, valgte nogle af deltagerne ikke, at køre på denne del af turen op til toppen af "Blocksbjerg" - lidt synd de gik glip af denne mindeværdige stigning.
Efterfølgende gik turen over Hohegeiss og med en efterfølgende fantastisk nedkørsel mod Zorge. Herefter igen en mindre stigning mod Wieda, hvor den næste store udfordring ventede - "Gribbebjerget". Denne mindreværdige stigning op igennem skoven på en sti, som kun er kendt af de færreste cykelentusiaster, krævede igen i år en hel del af deltagerne - det er en stigning der virkeligt kræver sine kræfter og energi.
Vi kørte ned samme vej og derefter en 6 km lang stigning op mod Braunlage. Derefter gik den hjemad - og nedad - mod hotellet i susende fart i bedste "rulle-skift" manér.

Lørdag gentog vi turen fra om onsdagen på 55 km inden vi vendte snuden hjem mod Galten. Ialt blev det til masser af timer, 330 km og mere end 6000 højdemeter. 


/Ib Meineche

Flere fotos følger forhåbentligt snarest - her er nogle enkelte:


De to mest seriøse deltagere - Claus "Fod" og Kim "Robin" her i gang med vedligeholdelse af deres cykler - det brugte de flere timer på hver dag. Desuden stod den på masser af vitaminer, tun og pasta - og nogle enkelte "afrulningsture", mens vi andre brugte tiden på weissbier i kurområdet eller wienersnitsler på en af byens mange restauranter - det er sikkert også derfor vi ikke er bedre til cyklingen. På billedet af Claus i gang med at pumpe dækket mens hans "lærling" - Kim - her er ved at rengøre kassetten. Kim viste i øvrigt overraskende gode evner til at køre i bjergene.


Michael Skriver, Lars Baatrup og Flemming Nørgaard venter på maden.


Ivan Bomholt med frue Helle Christensen, samt bagerst Carsten Holm Clausen.


Flemming Nørgaard, Jan Jelle, Søren Morbjerg, Bo Rasmussen og Peder Juhl.

Et godt bekendtskab.
 




 

 
  .