Nyheder Galten CK - 2009:

(Tips: for at forstørre teksten - hold "Ctrl" knappen og tryk "+" knappen en eller flere gange.

21-06-2009

En Anaerob-o-holics beretning fra DM for veteraner i Smørumnedre…

For 112 dage siden da jeg for første gang siden sidste efterår satte mig på racercyklen og begav mig ud på en træningstur med Kim Gråhede (også medlem af Galten CK) havde jeg ikke i min vildeste fantasi turdet drømme om andet end et par gode oplevelser i diverse motionsløb. Vægten sagde 96kg knap 20 kg mere end da jeg for 2 år siden kørte på eliteniv. så dagordnen for min første cykeltur var egentlig bare at komme ud og få rørt mit korpus og få smidt lidt af vintersulet igen.  

I lørdags den 20. juni besteg jeg skamlen ved veteranernes DM i enkeltstart i aldersgruppen 30-40 år.

Hvordan kan det så gå til  ?

Dem der kender mig, ved at når jeg sætter mig noget for, så ofres alt andet (næsten..) for at nå målet. Så jeg har tømt flere Netto butikker for tun, æg og pasta akkumuleret set de sidste 3 måneder. Målrettet og struktureret træning, rigtig kost og hvile var vejen frem og via mit kendskab til træningsprincipper lagde jeg en plan for hvordan jeg kunne peake præcis på dagen for DM. En masse kilo skulle fjernes fra sidebenene og formen skulle bygges på i et tempo der ikke var for forhastet men samtidigt heller ikke for langsommeligt, da datoen for DM ikke kunne rykkes.  

I midten af marts tegnede jeg en licens i Hammel CK og var med i Toscana, Lucca med klubben den sidste uge i marts. En uge jeg aldrig glemmer. Dels fordi området er fantastisk på cykel, men også fordi at jeg fik røvfuld hver eneste dag på cyklen. I april og starten af maj stillede jeg til start i C-klassen og fik kæmpe køretur hver gang. Jeg må være ærlig at sige at jeg var temmelig tæt på at kaste cyklen i Århus Å, da jeg kom i mål 14 minutter efter vinderen i Randers løbet den første weekend i maj.  Men som flere af klubbens medlemmer også har mærket på egen krop, så kan det hurtigt vende og formen er der bare lige pludselig. Mit vendepunkt kom efter klubturen til Harzen, hvor jeg efter en restitutionsuge, pludselig havde diamanter i benene. (Harzen er ideel til træning -> tak for turen )

Pinsens løb i Silkeborg og Hammel bekræftede at jeg var på rette vej. Jeg begyndte så småt at finde mening med at stille til start i DM for veteraner i enkeltstart den 20. juni og min realistiske målsætning blev i første omgang en top 5 placering. Grundlovsdag tog jeg til enkeltstarts løb på sjælland og blev nummer 4 i C-klassen efter at have kørt 30 km i tiden 42.20, så formen var lige under overfladen.  

Forløsningen på svaret omkring hvordan min form var kom sidste weekend i langelinie løbet, hvor jeg havde besluttet mig for at stikke fra start og give den gas så lang tid der var diesel på motoren. Jeg kom først ud af Tilst og senere skulle det vise sig at jeg også kom først tilbage efter 100 km i udbrud med min kammerat fra elitetiden Martin Wang Hjørngaard nuværende semiprof for Team Stenca Trading.  

Efter langelinieløbet havde jeg behov for at sætte mig en ny målsætning frem imod DM i enkeltstart for at presse citronen lidt mere og få det bedste frem i kroppen. Top 3 og en medalje til Galten CK blev den nye målsætning, en ambitiøs men ikke urealistisk målsætning hvis jeg ramte dagen.  

DCU havde et par uger i forvejen ændret ruten til DM fra at være en flad og nem rute uden sving, til en yderst teknisk rute med rigtig mange sving og med rigtig mange små knolde som gjorde at man aldrig ville kunne finde ro og rytme. Jeg besluttede mig for at tage til Sjælland allerede tirsdag den 16. juni for at have nogle dage til at lære ruten at kende. Med rutens 24 sving betød blot 1 sekund mistet i hvert sving rigtig meget i det endelige resultat. I løbet af de 3 dage jeg forberedte mig på ruten memorede jeg samtlige sving og kunne faktisk ruten i søvne til sidst (Bare spørg min kæreste….) Vinden var fra vest hele ugen, hvilket også var tilfældet under løbet lørdag, så på det område var jeg også optimalt forberedt.  

Jeg ved at der er mange af klubbens medlemmer der nu har prøvet sig selv af 1 eller måske 2 gange til klubmesterskaberne i enkeltstart. Alle de personer ved hvad det vil sige at ligge og lide med pulsen meget tæt på maks. Den fysiske form er vigtig og ens syregrænse, power/vægt index og evne til at optage ilt har afgørende betydning for resultatet. Men en ting man ikke kan måle på diverse cykelcomputere og ligeledes er en overset faktor i træningen er det mentale. Evnen til kort sagt at æde sig selv op med hud og hår. Det at lide og samtidig bevare roen og dermed overblikket i tekniske svære situationer, det er noget som ikke kommer af sig selv og faktisk kun kan trænes ordentlig under konkurrence. Uden den evne bliver man aldrig rigtig god til enkeltstart. Der er ingen man kan ligge på hjul af og ingen steder man kan slappe af, hvis man vil vinde. Det er gashåndtaget op lige omkring syregrænsen og så ellers ned i styret og derudaf.  

I lørdags gik alt op i en højere enhed for undertegnede. Ethvert sving blev taget fejlfrit, så jeg ofte kom udaf det uden at forlade enkeltstarts styrets bøjler. Planen var at give fuld gas fra start og prøve at hente den forankørende rytter så hurtigt som muligt. Det lykkes efter 6.5 km at hente ham og derfra fik den alt hvad den kunne trække til mål. Da jeg kom i mål var det i foreløbig bedste tid 32.39 for de 24 km med et snit på 44.1. Jeg vidste dog at de 2 favoritter startede sidst og formentlig begge ville køre hurtigere tider. Jeg måtte vente knap 10 minutter før jeg vidste om der skulle metal med hjem til Galten CK. En underlig situation, på den ene side var jeg utrolig glad for tiden, ville selvfølgelig gerne vinde, men min målsætning var bronze og jeg kunne risikere ikke at få nogen medalje, hvis der var 3 der slog min tid….

Da de sidste ryttere kom i mål kunne jeg konstatere at jeg blev nummer 3, hvilket i første omgang gjorde mig en smule skuffet. Tror det er en naturlig reaktion når man er comittet og vil vinde, men efter 2 minutter gik det stille og roligt op for mig hvor stort det egentlig var at få en medalje ved DM og hvor glad jeg var for at nå min målsætning.

Vinderen blev A-rytter Lars Nybo Nielsen i tiden 31.07 med et gennemsnit på omkring 46 km/t. Nummer 2 blev Brian Holms bror Claus Holm i tiden 31.50. Min margin til nummer 4 var sølle 18 sekunder….

 

Efter løbet har jeg besluttet mig for at tage til VM i Østrig for veteraner og prøve at se om jeg kan køre en Top 20 placering i hus og som Skipper så humoristisk siger prøve at få vm striberne hjem til Galten trikotten ;-)  Resultatet fra sidste års vm kan ses her http://www.masterswm.org/2008/ergebnis/M1.pdf Vinderen plejer at ligge på omkring 48-49 km/t i snit over de 20 km, så jeg mon ikke jeg skal træne på stor klinge hele sommeren… Det tror jeg ;-)

Husk at det er vigtig at have målsætninger med sin træning, store som små, for at bevare gnisten, gejsten og ledesnoren i den daglige træning. En målsætning kan være ligefra en kaffetur med klubkammeraterne hver søndag, til deltagelse i motionsløb, prøve at køre licensløb på klippekort eller sågar ændre livsstil via sin cykling. Med en målsætning sikrer man, at der hele tiden er en rød tråd i forhold til hvor meget man investere i cyklingen i den ellers travle hverdag i nutidens stressende samfund.

Claus ”Fod” Nielsen




 

 
  .