Nyheder Galten CK - 2009:

(Tips: for at forstørre teksten - hold "Ctrl" knappen og tryk "+" knappen en eller flere gange.

22-06-2009

GCK indtager alperne - del 1

Om mindre end 2 uger - mere præcist lørdag d. 4. juli - deltager syv af klubbens medlemmer i det prestigefyldte motionsløb: "La Marmotte".

Løbet er på 174 km og 5000 højdemeter - de 174 km kan man måske sætte sig ind i, men hvad 5000 højdemeter betyder finder man først ud af efter man har prøvet det. 

Sidste år deltog: Lars Baatrup og Jørgen "Skipper" Christensen i løbet - se beretningen fra sidste år her: http://www.galtenck.dk/pdf/LaMarmotte2008.pdf

I disse indslag vil vi følge op på de enkelte deltagers forberedelse til denne store udfordring. Den første er: Preben Jessen.

Preben fortæller om sine forberedelser:

Jeg glæder mig vildt til at komme af sted og få en god social- og naturoplevelse - og det kan nok ikke blive bedre med de gutter der skal med samt stedet vi skal ned og kæmpe imod.
Da det er min første gang ("bjerg-jomfru") i bjergene, bliver der lyttet og spurgt til de medlemmer der har erfaringer med disse løb.
Planen er, at finde mit eget tempo, målet er først og fremmest at gennemføre, og hvis vejret er med os, at slutte i ca 10,00 - 10,30 timer.

Det eneste jeg frygter ved løbet er, at et eller andet fjols kommer bragende ukontrolleret bagfra på en af nedkørslerne med risikoen for, at blive påkørt.

Mine forberedelser til løbet startede allerede i vinter månederne, herefter er 
det gået slav i slav. 
Jeg har forsøgt at komme med på de lidt længere ture , men der er ofte noget arbejde i vejen, så de dage har jeg selv kørt efter kl 1600 og typisk 80-100 km - oftest turen over Resenbro og bag om Silkeborg, Funder og Yding m.m.
Siden januar har jeg kørt 4300, så det bliver nok 4600 inden La Marmotte. Mit mål var 5000 km, så det er næsten nået ?

Udstyret har ligeledes fået en gennemgang. Der er kommet compaq kranksæt på og en 12/27 kassette bag, samt et par Cosmic Carabon SLR  hjul med ultremo dæk. Jeg  overvejer dog, at sætte et almindeligt hjulsæt på, da jeg har haft nogle dårlig oplevelser på grund af den høje profil og de flade Carbon egere  i blæsevejr på nedkørsler.
Desuden overvejer jeg 28 tænder bag på ???. i øvrigt kommer cyklen ned til Søren inden afrejsen under alle omstændigheder.

Vægten har ligeledes været i fokus - siden jeg startede i cykelklubben 1. april sidste år, er vægten gået fra 99 kg til de nuværende 87 kg - jeg forventer dog, at vægten på dagen er nede på 85 kg.
Jeg har lyttet lidt til de råd Janus kom med i vinters omkring kost.

Jeg har forsigtigt skubbet det lidt over til Aase - spurgt lidt til, om det var noget der kunne tages hensyn til - så har hun brokket sig lidt, .men det håndteres perfekt af Aase alligevel
Her den sidste måned før løbet har al spiritus været lagt på hylden - det hjælper også på vægten.

Vi tager af sted fra Skovby onsdag omkring kl 17:00 - cyklerne er sendt i forvejen på en cykeltrailer. Vi overnatter på et hotel syd for Hannover. Torsdag går det videre mod Alpe d'Huez, hvor vi forventer at være fremme kl 15:00 på Hotel Mariandre, 300 m fra mållinien, så selv om de er med de sidste kræfter jeg kommer i mål, så kan jeg sikkert klar de sidste 300 m hjem til hotellet.




 

 
  .