Nyheder Galten CK - 2009:

(Tips: for at forstørre teksten - hold "Ctrl" knappen og tryk "+" knappen en eller flere gange.

30-06-2009

GCK indtager alperne - del 6

Lørdag d. 4. juli - deltager syv af klubbens medlemmer i det prestigefyldte motionsløb: "La Marmotte".

Denne gang er det Bo Rasmussen, der fortæller om sine forberedelser til løbet:

Jeg glæder mig mindst lige så meget som de øvrige til at komme af sted. Det er et godt team vi har fået tilmeldt, og jeg ser frem til både en social- og en stor cykeloplevelse.

Det hele startede ved klubfesten sidste år, hvor flere ”garvede” medlemmer fortalte om udfordringerne i La Marmotte.

 

 

Her blev ideen om at tage udfordringen op støbt, også selv om min cykelinteresse er relativ ”ny”. 
Inden jeg startede i klubben sidste år, er mine erfaringer både på landevejen og i skoven temmelig beskedne.

Træningen til La Marmotte startede med MTB i vinter og efter hånden som vejret blev bedre i løbet af foråret, kom der flere og flere kilometer på landevejene - indtil nu er det blevet til omkring 5000 km i alt, så her burde jeg være godt forberedt.

Mit første og eneste møde med rigtige ”bakker” var den seneste klubtur til Harzen, så jeg er spændt på mødet med de franske alper, og håber at kunne bestige dem på omkring 9 timer.  

Det jeg frygter mest er at møde ”muren” – og her tænker jeg ikke på at køre op af klippevæggene, som andre i klubben har evner til, nej mere pludselig ikke kan få cyklen til at rulle…  

Cyklen er nypudset og har fået nye dæk, så den er klar – nå ja, så har den fået en compact foran og en 27’er bag – det må række..  

Omkring kosten har jeg ikke gjort de store tiltag, måske en anelse mere pasta end resten af familien og vægten ligger omkring de 65 kg

Hilsen
Bo ("e-bo")



 

 
  .