Nyheder Galten CK - 2009:

(Tips: for at forstørre teksten - hold "Ctrl" knappen og tryk "+" knappen en eller flere gange.

10-07-2009

"Col du Galibier", min uforglemmelige "ven".

Medlemsberetning fra Preben Jessens deltagelse i La Marmotte 09

Kl 05:00 ringer uret på værelset, hvor ”tjørnehaven” havde indkvarteret sig (Lars Baatrup, Finn ”Gammel-nok” Knudsen og undertegnede). Vi var selvfølgelig lidt spændt på, hvad dagen mon ville bringe og hvordan vejret arter sig.  

Kl 06:15, godt påklædt, påbegyndte vi nedkørsel af Alpe d´Huez (senere på dagen skulle vi den svære vej op ad) frem til startboksen, hvor jeg kan konstaterede, at vejret tegnede sig fra den gode side.

Her står Finn Nielsen, Finn Knudsen, Kaare Schmidt og jeg. Kl 07:00 går starten fra byen for foden af Alpe d’Huez, Burg d´Oisans, med en let omgang opvarmning i form af et transport stykke på ca 20 km inden dagens første forhindring ad D 927 mod Col du Glandon, - og shit det gik op af.

Finn K var kørt på det flade, og Finn N trak stille fra på dæmningen. Jeg besluttede, at køre mit eget tempo, og gud ske lov og tak for det, efter ca 36 km  og omkring 2 timer og 20 min ramte jeg toppen i ca 2000 m højde, godt brugt, men stadig med oprejst pande og med 30 km nedkørsel for ude, vel vidende, at det herefter begyndte, at gå opad igen mod Col du Telegraf på en strækning af 15 km og videre mod Col Du Galibier - en opstigning på ikke mindre end i alt 36 km – og som til sidst ganske enkelt gik lige op i himlen.  

Her føltes kompakt kransen med 34/27 som 50/12 på "pøtten" - og den blev bare ved og ved, så det det blev da også til flere pauser op ad, mest på grund af begyndende kramper på læg og underlår.

Helt ærligt, når man kæmper indædt opad med ca 10- 11 km i timen over 36 km (det er altså 3,5 timer), så ønsker man ganske enkelt, at være et hvilket som helst andet sted. De her 3,5 timer er de værste i mit liv, og tanken om ikke at fuldføre strejfede mig da, underligt nok!, for jeg tror ikke, at der var overskud til nogen tankegang overhovedet. Hvad tænker man så, når man når toppen. YES YES kun 13 km tilbage, for det næste er jo nedkørsel på ca 45 km inden det går direkte lukt op i helvede via 21 nummereret sving til mål på Alpe d´Huez.  

Først vil jeg lige vende tilbage til de to nedkørsler, det var ganske enkelt den fedeste oplevelse i mit liv, hvad fart og udfordringer angår (lige bortset fra, at jeg har siddet 10 omgange bag rattet i en formel 1 racer) på 2 hjul med op til 75 km/t , det kan ganske enkelt ikke beskrives, det skal prøves - og så i 45 min i træk, FEDT FEDT, ja man glemte i et øjeblik, at der kort forinden var noget der hed Col du Galibier, MEN det var kun kort, for det bjerg står printet i hukommelsen, og kommer sandsynligvis aldrig i baggrunden.  

Jeg kæmpede voldsomt med kramper efter de lange nedkørsler, så det var godt der var et transport stykke bagefter, så det blev muligt at køre varme i lårbasserne. Herefter gik det egentlig meget godt.   

Og dog, på det sidste bjerg – Alpe d’Huez - ramte jeg så muren, temperatur 44 grader (ifølge Finns cykelcomputer) og 13 km forude. Jeg fandt et tråd på 6- 7 km/t ., men i sving 20 var det slut. Da jeg sad på muren tænkte jeg på Skipper, som jeg havde mødt nede i starten af opstigningen, med klapsalver og ”godt gået” tilråb. Det var lige det der skulle til tror jeg, for, at slæbe 86 kg op på sadlen igen, blot for at indtage endnu et nummereret sving 19, videre til 18 og 17 og ja overraskende for mig selv blev det til 4 sving og så var der da heldigvis et vanddepot. Her blev der gjort holdt - først bagefter gik det op for mig, at jeg ikke manglede vand, men benyttede stoppet til, at drikke og hælde flere liter vand ned over hjælmen. Op på geden igen og op det gik til der midt mellem to sving, her væltede iskold smeltevand ud af klippen.  

Kroppen krævede, at jeg stillede mig i kø for (der var mange der havde fået den samme ide), at få et kold bad og fyldt vandflaskerne op. Herefter var der ca 8 sving tilbage.  

De blev taget uden ophold og uden tankevirksomhed tror jeg, noget udmattet og i et konstant tråd, hvor det ikke længere var muligt, at få pulsen op, så er man altså ved at være brugt.  Men sving 1 blev passeret og nu var der kun turen gennem byen tilbage, og i mål på toppen af Alpe d´Huez. YES du har gennemført - end da i sølv tid, jeg stiller lige mig selv et spørgsmål. ´´er du stolt og hvad er næste mål´´ ja, lidt stolt og næste mål kan vel kun være, at gå efter en guld tid.  

Nu ved jeg, at der er noget forude, der skulle have været jævnet med jorden d 4 juli 2009 der hedder Col du Galibier, et bjerg, hvor det føles som om stigningsprocenten ændres fra 10 til 15 % blot man køre over en klat asfalt, en ligegyldig fransk alpe-vejarbejder har tabt, **** men beslutningen var rigtig. og oplevelsen er ubeskrivelig .****  

Tak til hele Team´et     Preben Jessen

 

Tak for beretningen til Preben – det var rigtig, rigtig flot gået. Preben er jo efterhånden kommet et par år over teenageralderen og et par kilo over ”kylling” vægt. En samlet beretning for alle deltagerne fra GCK er på vej fra Ivan Bomholt.  

Ib



Preben Jessen - bjerggeden fra Skovby Autoværksted

 

 
  .