Nyheder Galten CK - 2009:

(Tips: for at forstørre teksten - hold "Ctrl" knappen og tryk "+" knappen en eller flere gange.

16-08-2009

Flot weekend af Galtens licensryttere

Efterårets licens-cykelløb blev skudt igang den 9. august i Kolding. Kolding BC var vært på en kuperet rute, en rute der skulle vise sig at ligge godt til Galtens ryttere.
 
Klubbens stjernefrø Asbjørn Hellemose Hansen tilføjede endnu en flot sejr til resultatlisten. I en meget spændende og tæt spurt kunne Asbjørn trække det længste strå på de sidste 100 meter, hvor han for alvor lukkede op for gashåndtaget og satte sin modstander til vægs. Asbjørn kunne køre over målstregen til sin 5. sejr i denne sæson. Sejren indebærer en suveræn 1. plads i statistikken for U11 drenge med 54 point.
 
I Begynder-klassen havde vi Johnny Brandt til start og med et felt der kom samlet til mål lykkedes det endnu engang Johnny at placere sig flot i spurten og en 8. plads blev resultatet. Johnny ligger nu nummer 31 i statistikken med 11 point.
 
H40 klassen, kaldet mini a klassen på grund af rytternes skræmmende styrke, havde vores nye medlem Henning Sørensen (bedre kendt som Nalle) til start. Efter et styrt først i løbet lykkedes til Henning at kæmpe sig tilbage i feltet og han vandt derefter feltets spurt i suveræn stil, som sædvanlig fristes man næsten til at sige :-) En lille gruppe var kommet i mål inden feltet og derfor blev Henning nummer 4. Med sine 16 point ligger Henning nummer 14 i statistikken, mon ikke vi når at se Henning i C-klassen i år, hvis han fortsætter disse takter ! (Oprykning fra H40 sker til
C-klassen)
 
I H50 klassen var Jimmy Rud Jakobsen til start. Feltet var sprængt i flere små grupper og Jimmy sad i 2. gruppe og blev flot nummer 6, hvilket tegner godt for efterårets løb. Jimmy ligger nummer 19 i statistikken med 9 point.
 
Du kan se meget mere omkring statistik og resultater på distrikt Jylland/Fyn's hjemmeside
http://www.dcu-jf.dk

Claus "Fod"



 

 
  .