Nyheder Galten CK - 2009:

(Tips: for at forstørre teksten - hold "Ctrl" knappen og tryk "+" knappen en eller flere gange.

02-09-2009

Jubilæumsløb i Horsens gav endnu en podieplads til GCK

Søndag den 30. august var Horsens Amatør Cykelklub vært ved landevejskriterium i anledning af klubbens 75 års jubilæum.

Himlen viste sig fra sin værste side med regnbyger under hele løbene. Våde og meget glatte veje satte en dæmper på felterne i de mange skarpe sving. Ruten på 11km var forholdvis flad og havde enkelte stykker med basis for sidevindskørsel.

I D-klassen havde vi Johnny Brandt til start. Ruten skulle gennemkøres 5 gange og feltet kom samlet til opløbsbakken, hvor Johnny lå rigtig godt placeret inden spurten. Benene var trætte efter de 55km og Johnny måtte tage til takke med 6. pladsen og 2 point ekstra til statistikken. En statistik hvor Johnny ligger nummer 28 med sine 14 point.

C-klassen skulle gennemkøre ruten 6 gange og efter 3½ omgang kom klubbens deltager Claus Nielsen afsted i en 7 mands gruppe som holdte til mål. I spurten blev det til en 3. plads til GCK. I den samlede statistik ligger Claus nu nummer 27 med sine 17 point.

I H40 klassen var klubbens sprinterkonge Henning Sørensen til start. Horsens dominerede dagens løb med 6 mand i Top 11 og Henning ramte desværre ikke dagen og kom i mål som nummer 14 lige uden for præmierækken. Henning ligger nummer 16 i statistikken med sine 17 point.

Næste weekend er Vejen vært ved landevejsløb på en pandekageflad rute med masser af vind (forhåbentlig...)


claus fod




 

 

 
  .