Nyheder Galten CK - 2010:

(Tips: for at forstørre teksten - hold "Ctrl" knappen og tryk "+" knappen en eller flere gange.

04-04-2010

Licenssæsonen lige om hjørnet !  

Sæsonen for de danske licensryttere er lige om hjørnet. Efter en lang og kold vinter er det tid til at se virkningen af de mange timer på landevejen i sne, slud og minusgrader. Galten CK har igen i år en lille flok af medlemmer, som via deres licens i Hammel CK stiller til start.  

Følgende ryttere stiller til start i 2010 i licensklasserne:  

Asbjørn Hellemose Hansen U13-klassen  

Benny Jørgensen D-klassen  

Johnny Brandt D-klassen  

Claus Nielsen C-klassen  

Henning Sørensen H40-klassen  

Jimmy Jakobsen H50-klassen

 

Alle ryttere viste lovende takter igennem efterårssæsonen 2009, hvor flere af rytterne udmærkede sig med podieplaceringer og sejre. Specielt vores unge talent Asbjørn Hellemose Hansen bliver det spændende at følge. Efter en debutsæson i U11 klassen er Asbjørn rykket op i U13 klassen, hvor der typisk er større felter og større modstand. Asbjørn sluttede sidste sæson som distrikt Jylland/Fyns klart bedste rytter med

8 sejre og yderligere et par podieplaceringer.

 

Benny Jørgensen i D-klassen viste lovende takter med sit sidste løb i efteråret, hvor han sad med feltet hjem for første gang. I samme klasse stiller Johnny Brandt op og med god træning henover vinteren bliver det spændende at se om Johnny igen i år er konkurrenterne overlegne i den afgørende spurt.  

 

I C-klassen stiller Claus Nielsen til start. Efter et par middelmådige sæsoner i C-klassen med et par podieplaceringer i efteråret 2009 som højdepunkt, har Claus trænet mere end nogensinde siden sæsonen sluttede tilbage i oktober. Ialt er 15 kg kropsvægt blevet svedt ud på Langelinie henover vinteren. Claus's målsætning retter sig udelukkende imod enkeltstarter, hvor DM bronzen fra 2009 skal forsvares.  

 

En af Danmarks mest rutinerede ryttere udi sprintens kunst er igen i år til start i H40 klassen. Henning Sørensen, bedre kendt som “Nalle” eller “Smeden fra Fortevej”, stiller til start i den stærke H40 klasse.

Henning har trænet godt gennem vinteren og er netop hjemvendt efter træningslejr med Hammel CK på Mallorca. Rygterne siger at alle byskiltene på Mallorca blev vundet med manér !  

I H50-klassen stiller Jimmy Jakobsen til start. Jimmy skal i sæson 2010 forsvare sin flotte sejr i det jysk/fynske mesterskab i linieløb.

Imodsætning til Henning “Nalle” Sørensen er Jimmys styrke de lange hårde udbrud i mindre grupper, hvor han langsomt slider sine konkurrenter op.

 

Årets første udfordring er mandag den 5. april, hvor Silkeborg IF Cykling arrangere indledningsløb ved Gjessø. Indledningsløb er at sammenligne med en træningskamp i andre sportsgrene. Indledningsløbet plejer at give en god indikation af, hvem der har været flittig på landevejen igennem vinteren.  

Efter indledningsløbet ser sæsonplanen således ud:    

     1. april – Hjørring     

     1. april – Rødekro       

     2. april – Sønderborg       

     1. april – Bjerringbro (Midtjysk mesterskab i enkeltstart)       

     1. april – Vejle (Post Cup)       

     1. maj – Nyborg       

     1. maj – Randers (Midtjysk mesterskab i enkeltstart)       

     1. maj – Esbjerg (enkeltstart)       

     2. maj – Varde       

     1. maj – Århus       

     1. maj - Viborg (Midtjysk mesterskab i enkeltstart)       

     1. maj – Silkeborg       

     2. maj – Viborg (Enkeltstart)       

     3. maj – Hammel       

     1. maj – Randers       

     1. juni – Odense (JFM enkeltstart)       

     2. juni – Odense (JFM linieløb)       

     1. juni – Hammel (Midtjysk mesterskab i enkeltstart)       

     1. juni – Vejen       

     2. juni – Kolding       

     1. juni – Silkeborg (Midtjysk mesterskab i enkeltstart)       

     1. juni – Hedensted (DM masters enkeltstart)       

     2. juni – Hedensted (DM masters linieløb)    

 

 

Du kan se den komplette terminsplan for distrikt Jylland/Fyn her:tp://www.dcu-jf.dk  

Hvis du ønsker at se terminsplanen for distrikt Sjælland kan den findes

her: http://www.dcu-sj.dk    

I år er der som noget nyt arrangeret Midtjysk mesterskab i enkeltstart i samarbejde mellem cykelklubberne i Silkeborg, Viborg, Randers og Hammel.

Løbsserien er åben for alle personer der ønsker at køre stærkt på en cykel og samtidig kører med hjelm ! Ingen krav om hverken licens eller motionslicens ! Du kan læse meget mere om løbsserien her:

http://www.tt-mesterskab.dk

 

Med ønsket om en god sæson til alle Galten CK's ryttere !

Claus Fod


 


 

 
  .