Nyheder Galten CK - 2010:

(Tips: for at forstørre teksten - hold "Ctrl" knappen og tryk "+" knappen en eller flere gange.

07-04-2010

Supermotionister på søndagsudflugt  

De næste to søndage har jeg fornøjelsen af, at være kaptajn på supermotionist holdet – i den forbindelse er der planlagte nogle helt specielle ”udflugter”.  

Søndag d. 11. april kl 09:30 – Bakkeløbs fortræning.

Fortræningstur til Bakkeløbet: vi kører en del af 120 km ruten til Bakkeløbet – vi stifter bl.a. glædelige gensyn med: bakken mod Sdr. Vissing, bakken i Tønning (en af mine ”favoritter”), bakken fra Riis mod Yding Skovhøj og mange flere. Distancen bliver lidt over de 100 km – husk væske og energi.

 

Søndag d. 18. april kl 08:30 - ”Le Grand Randers Tour”, hvor vi begiver os ud i ukendt terræn for de fleste af klubbens medlemmer. Vi kører nord på via Pøt Mølle til Houlbjerg – her efter støder vi på ”Tour de France” bakken ved Ålum. Vi fortsætter forbi den flotte ”Fussingsø”, Råsted og byen med det navnet ”Lem” (det forlyder, at der bor en vognmand i byen som hedder ”Hans Lange” – så kan man tænke lidt over, hvordan han mon præsentere sig). Vi ender ude ved Randers Fjord – vi kører langt fjorden ind mod Randers. Vi fortsætter gennem Vorup, Haslund, Vissing inden vi rammer Pøt Mølle igen.

Turen er på omkring 130 km, så huske væske og energi. Bemærk, at vi kører allerede kl 08:30 på grund af turens længde.  

Søndagen efter d. 25. april er der Bakkeløbet, hvor en del af supermotionisterne sikkert vil deltage. Læs mere på: www.bakkeløbet.dk

/Ib Meineche

 


 


 

 
  .